Det kan godt betale sig at kikke forbi EuroBonus shopping portalen. For dér har du lige nu mulighed for at hente ekstra niveau- og bonuspoint i nogle kampagner.
De fleste point på shopping portalen henter du på abonnementer. Lige nu har portalen flere kampagner samt en overraskelse. Lad os starte med overraskelsen.
CA-Akasse.
Du kan hente 2.500 bonuspoint og 500 niveaupoint ved at skifte til CA A-kasse, der er en af landets 22 statsanerkendte A-kasse. CA har 68.000 medlemmer, som fortrinsvis arbejder i erhvervslivet og har en videregående uddannelse.

Du skal melde dig ind via denne side, hvis du vil have EuroBonus point. På siden står: “CA er mere end en a-kasse. CA er også en karrierepartner, der skaber karriereudvikling og økonomisk tryghed for alle vores medlemmer gennem hele arbejdslivet – uanset om du er ledig eller i job.“
Mobil abonnement: Flexi
Du kan få 3.000 bonuspoint og 600 niveaupoint ved at flytte dit mobil abonnement til Flexi. Du bør dog undersøge, om abonnementet dækker dit behov – specielt, hvis du har brug for billig roaming på rejser til udlandet.

Du skal flytte dit abonnement via denne side. Denne kampagne løber kun indtil 7. december. Så der er stadig lidt tid at løbe på.
Sky Showtime streaming
SkyShowtime er en helt ny streamingtjeneste, der samler nogle af verdens største historiefortællere, fra Universal Pictures, Dreamworks, Sky Studios og Peacock til Nickelodeon, SHOWTIME®, Paramount+ og Paramount Pictures.
Når du bestiller et års abonnement, får du 2.000 bonuspoint og 400 niveaupoint.

Abonnementet skal bestilles via denne side – og vil du have de mange point, skal du slå til senest 7. december.
Nettopower – Elektricitet
Hvis du vælger at skifte din el-leverandør til nettopower, kan du tjene 5.000 bonuspoint og 1.000 niveaupoint.

Du skal skifte leverandør via denne side. Dette er en kampagne, der løber indtil 31. december.
Er det værd at skifte leverandør?
Du må naturligvis vurdere, om pointene er så meget værd for dig, at det kan betale sig for dig at skifte leverandør.
Jeg har i en tidligere kampagne skiftet el-leverandør til Norlys. Det gav 4.000 bonuspoint og 800 niveaupoint. Det var let at skifte leverandør. Så for mig, var det absolut det lille bøvl værd.
Hvis du har brug for niveaupoint for at beholde dit EuroBonus guld- eller diamantkort, så kan du enten købe disse i EuroBonus Shoppen eller lave et mileage run, hvor du foretager nogle flyrejser alene med det formål at optjene point. Du kan naturligvis også købe dyrere billetter, hvor du optjener flere point.
EuroBonus shoppen sælger niveaupoint for én svensk krone stykket (knap 70 danske øre), mens et bonuspoint koster 20 svenske øre (knap 14 danske øre). Disse priser giver et fingerpeg om, hvor meget du højst må betale for dine point ved at købe flybilletter eller varer og tjenesteydelser, der giver point.
Artiklen er baseret på information fra EuroBonus shopping portalen.








