EuroBonus: Ny Avis kampagne

Reserver din bil hos Avis inden 2. juni. Dit lejemål skal afsluttes inden 31. august. Så kan du både tjene mange bonus point og niveau point til din EuroBonus konto.

Normalt får EuroBonus medlemmer på guld- og diamant niveau 1.500 bonuspoint og 750 niveau point, når de lejer bil hos Avis. Medlemmer med et basis eller sølvkort får 1.000 bonuspoint og 500 niveau point.

Avis sommer kampagne

Men nu har Avis og EuroBonus den tilbagevendende sommerkampagne. Her kan alle EuroBonus medlemmer få:

  • 2.500 Bonuspoint + 1.250 niveau point for lejemål i 3-7 dage.
  • 4.000 Bonuspoint + 2.000 niveau point for lejemål i 8-13 dage
  • 5.000 Bonuspoint + 2.500 niveau for lejemål i 14-28 dage

Som i alle tidligere kampagner, så kommer pointene automatisk ind på din konto. Du skal derfor ikke tilmelde dig. Du kan kun benytte kampagnen 3 gange. Kampagnen gælder ikke for de mindste biler. Og heller ikke for biltyperne “prestige” og “van”. Bilen skal reserveres via en af disse sider: flysas.com, sas.se, sas.dk, sas.no. Du kan leje bil og læse mere om kampagnen her., hvor alle detaljerede regler også står.

Kort vurdering af kampagnen

Kampagnens værdi afhænger naturligvis af, hvilken værdi du kan indløse dine point til – samt hvorvidt de kan være med til at give dig højere status i EuroBonus eller bringe dig op på et højere “flypremium niveau” på dit SAS EuroBonus MasterCard.

Men hvis du regner med, at bonuspoint er omkring 10 øre værd og niveaupoint har en værdi omkring 20 – 30 øre, så bliver kampagnes værdi:

  • 500 – 625 kr. for lejemål i 3-7 dage.
  • 800 – 1.000 kr. for lejemål i 8-13 dage
  • 1.000 – 1.250 kr. for lejemål i 14-28 dage

Hvis dine EuroBonus point har en værdi, der afviger væsentligt, bør du regne efter med dine egne tal.

Denne gang er antallet af point sat ned i forhold til efterårets kampagne. Dengang kunne du optjene 3.000, 4.000 eller 7.000 point. Med andre ord, så er værdien af sommerens kampagne mindre end sidste gang Avis havde en tilsvarende kampagne.

Hvordan kan du optimere

Hvis du kun har løse planer om at leje bil op til 3 gange, bør du under alle omstændigheder lave reservationen inden 2. juni. Dine reservationer er altid fleksible – og du kan fortryde indtil dagen før dit lejemål starter.

Hvis du har planer om at leje bil flere end 3 gange, kan du med fordel selv lave de 3 reservationer – og så lade en medrejsende partner / kammerat lave de resterende reservationer. Hvis I er med i den samme point sharing gruppe, så kan I senere vælge, hvem af jer, der skal bruge pointene. Den eneste ulempe er, at I ikke kan dele niveau pointene. De tilfalder kun den person, der står på lejekontrakten.

De detaljerede regler for kampagnen

Der er mange reger i denne kampagne. Reglerne er gengivet her:

Denne kampagne er åben for SAS EuroBonus-medlemmer (“Kvalificerede deltagere”).

  • For at deltage skal kvalificerede deltagere leje en mellemstor bil eller større i mindst 3 dage. Mini, Økonomi og Kompakt (gruppe A og B) gælder ikke.
  • Lejen skal bookes mellem 05. maj 2025 og 02. juni 2025 og finde sted mellem 05. maj og 31. august 2025.
  • Lejen skal foretages via flysas.com, sas.se, sas.dk eller sas.no.
  • SAS EuroBonus-nummeret på den førstnævnte chauffør skal oplyses ved leje.
  • Gælder i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Nordamerika.
  • Op til 2.500 bonuspoint og 1.250 niveaupoint for 3–7 dages leje, 4.000 og 2.000 for 8–13 dage, 5.000 og 2.500 for 14–28 dage. Betaling med SAS EuroBonus-kort giver 500 ekstra point.
  • Minimum 2.500 og maksimum 5.000 point. Mastercard-indehavere: 3.000–5.500 afhængig af medlemsniveau.
  • Gælder ikke for Prestige, Van, Chaufførservice eller månedlige udlejninger.
  • Kan ikke kombineres med andre tilbud eller kampagner.
  • Maksimalt tre kampagnelejemål pr. medlem.
  • Point kan tage op til 8 uger efter lejedato at blive krediteret.
  • Se vilkår og betingelser:https://www.one.avisworld.com/partners/eurobonus
  • Lejer skal opfylde Avis’ alders-, kørsels- og kreditkrav.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here