EuroBonus fejrer 25 år – Få dobbelt bonuspoint på dine flyrejser

SAS EuroBonus fejrer i år 25 års jubilæum – og det bliver fejret med flere gode kampagner lige nu. Bonusrejser til halv pointpris til de fleste destinationer i Europa er en meget attraktiv kampagne, men nu tilbyder SAS også dobbelt bonuspoint på dine flyrejser når du rejser med SAS eller Widerøe. 

Indtil videre ser det ud til at SAS kun informerer om denne kampagne via email og om den sendes til alle medlemmer eller bare statuskunder, skal vi lade være usagt i skrivende stund.

Vi har set at denne mail er udsendt til Guld- og Diamond-medlemmer af SAS EuroBonus indtil videre.

Modtager du denne mail, så husk at klikke på tilmeldingslinket inden d. 1. marts for at melde dig til kampagnen. For ellers får du ikke dobbelt point.

Nå rdu har tilmeldt dig – så får du denne kvittering:

 

Kvitteringsmelding fra SAS om at man er påmeldt kampanjen
Kvitteringsmelding fra SAS om at man er påmeldt kampanjen

Af denne fremgår det at de dobbelte point gælder i perioden fra 6. marts til 10. april 2017.

Det angives ikke præcist i kampagnen, men vi går ud fra at de dobbelt point du modtager er EuroBonus ekstrapoint, som ikke tæller til ny status. Til trods for at det vel næppe helt kan betegnes som “dobbelte point” da værdien af basispoint generelt opfattes betydeligt højere end ekstrapoint. SAS selv sælger da også basispoint til en værdi af 10 ekstrapoint pr. basispoint.

Men uanset er det en attraktiv kampagne, som kan hjælpe med at fylde din bonuskonto godt op, hvis du har planlagt flyvninger i perioden.

Så hvis du flyver en tur som normalt vil give dig 1.000 point, så vil du i denne periode modtage 1.000 basispoint – plus 1.000 ekstrapoint. Det vil sige at de 1.000 point tæller mod din status, men du får 2.000 point i alt, som kan bruges til at bestille bonusrejser for.

Uanset, så er det en god idé at tjekke din indbakke for at se om du har modtaget denne mail fra SAS – og ikke mindst tilmelde dig kampagnen, hvis du har modaget et tilbud om at være med i kampagnen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here