EuroBonus: 25% pointrabat på bonusrejser.

Så har SAS igen tilbud på bonusrejser. Du får 25% rabat på point til 10 europæiske destinationer. Billetterne skal købes senest 10. august. Og du kan rejse frem til 31. oktober.

Så har SAS lige sendt e-mail ud til Eurobonus medlemmerne. De kan få 25% pointrabat på bonusrejser til udvalgte destinationer i Europa. Der er ikke rabat på skatter og afgifter.

Billetterne skal reserveres senest mandag d. 10. august. Og rejseperioden er fra i dag og frem til udgangen af oktober.

Rabat på både Go og Plus

Tilbuddet gælder både enkelt- og returrejser på SAS Go Bonus og SAS Plus Bonus. Og som altid får børn i alderen 2-11 år 50 % på pointprisen, selv på allerede nedsatte priser. Har du Fly Premium status på dit EuroBonus MasterCard, så kan du få billetter på Plus til rabatprisen på Go billetter.

Det ses i eksemplet nedenfor. En enkelt-billet fra Aarhus til Prag koster normalt 15.000 point på Go og 25.000 point på Plus. Men med rabatten koster en billet på Go kun 11.250 point. Og med Fly Premium status kan du faktisk også få en billet på Plus til samme pris.

10 byer er med i kampagnen

Du får rabatten på rejser til disse byer:

  • Alicante
  • Amsterdam
  • Edinburgh
  • Gdansk
  • London
  • Malaga
  • Milan
  • Nice
  • Paris
  • Prag

Find bonusrejsen med søgemaskinen

Du kan bruge SAS søgemaskine til at finde datoerne, hvor du kan få bonusrejser.

Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra SAS

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here