Eurobonus: 25% point rabat på udvalgte destinationer

Prag. Karls Broen. Foto: peto23, Pixabay

Så har SAS igen rabat på bonusrejser til udvalgte Europæiske destinationer. Indtil 20. april får du 25% rabat på pointprisen. Du kan rejse fra i dag frem til 30. juni

Du kan få 25 % point rabat på bonusrejser til:

  • Frankfurt
  • Gdansk
  • Helsinki
  • Hamborg
  • Reykjavik
  • Poznan
  • Prag
  • Tallinn
  • Zürich.

Så hvis du ønsker en forlænget week-end i en europæisk by, så har du nu fået undskyldningen til at tage afsted.

Jeg har tidligere arbejder meget i Polen og Estland, så jeg vil klart anbefale en forlænget week-end i både Tallinn, Poznan og Gdansk. Min erfaring er, at hotellerne i disse byer også tit har fornuftige priser og du tit kan få bonusovernatninger i dit hotelprogram. Så det er noget, der også taler for en sådan tur.

Desuden har storbyen Hamborg også meget at byde på. Hamborg er Tysklands næststørste by. Der bor lige så mange indbyggere i Metropol regionen Hamborg som i Danmark. Så den nordtyske by er også en oplagt mulighed med mange tilbud.

Fakta

  • Billetterne kan bestilles fra i dag til 20. april
  • Rejseperioden er fra i dag til 30 juni
  • Der er kun rabat på pointprisen. Du skal betale de normale skatter og afgifter.
Neptuns springvand i Gdansk. Foto: Jens Rash,, Pixabay

Rabatten gives på alle billetter, d.v.s. både one-way og retur. Der er rabat på både Go og Plus. Børn i alderen 2 -11 år får 50% rabat på kampagneprisen. Hvis du har Fly Premium status på dit SAS EuroBonus MasterCard, så får du også rabatten oven i de billige priser, du i forvejen har på bonusbilletter.

Er det et godt tilbud?

Det afhænger af, hvordan du i øvrigt vil bruge dine EuroBonus point – og hvor mange penge du har. Så du må lige regne lidt på det, før du køber en billet på tilbud.

Jeg har i dag (15. april) kikket på en billet fra København til Gdansk i Polen. Det er med udrejse 1. maj og retur 5. maj.

Bonusbilletten koster 15.000 point + 366 kroner i skatter og afgifte. Jeg kunne købe en billet på Go for 3.052 kroner. Den ville give mig 1.000 niveau point og 1.750 bonuspoint (jeg har diamant status og får en ekstra bonus på 75%). Hvis jeg går ud fra, at jeg ikke har brug for niveau pointene, så “indløser” jeg mine bonuspoint til ca 20 øre. Det er jo en ret fin pris.

Jeg kunne også købe en billet på Plus Smart til 3.878 kroner. Den ville give 2.400 niveau point og 4.200 bonuspoint.

Da jeg har det højeste Fly Premium på mit SAS EuroBonus MasterCard, vil en bonusbillet på Plus også bare koste 15.000 bonuspoint + 366 kroner. Her ville jeg kunne “indløse” mine bonuspoint til en værdi på 32,5 øre, hvilket faktisk er en god pris.

Så alt i alt vil jeg sige, at hvis du bruger point i denne kampagne, så får du faktisk en god indløsnings værdi.

Forbehold: Økonomer har naturligvis mange forbehold i sådanne beregninger. Dem vil jeg ikke liste her. Men det væsentligste forbehold er, hvad du ellers ville gøre: Ville du alligevel rejse – eller ville du blive hjemme? Og hvis du ville alligevel ville rejse: Hvad ville du være villig til at betale for billetten. For hvis du ikke ville købe flybilletten til den pris, SAS sælger til, så holder beregningerne ikke.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here