Er SAS på vej med en løsning for de mest loyale kunder?

SAS Airbus A320neo. Foto: SAS

Mens stort set alle de største flyselskaber efterhånden er kommet med løsninger, som forlænger de mest loyale kunders status eller sænker optjeningskravet, så har der været larmende tavshed fra SAS EuroBonus. Men kan snart være en løsning på vej?

SAS (og Lufthansa) står ret ensomme tilbage, blandt meget få flyselskaber der endnu ikke har holdt hånden under deres mest loyale kunder her i Corona-krisen. Mens British Airways, KLM Air France, Finnair, Norwegian, Delta, United, Emirates, Qatar Airways, Qantas, Aegean og mange flere har sørget for at opretholde det gode kundeforhold til deres mest loyale kunder – ved at forlænge deres statusperiode eller sænke optjeningskravene, så har der været tavshed fra SAS. Lufthansa har sendt en enkel mail, hvor de skriver at de vil vende tilbage til det på et senere tidspunkt.

Læs også: United Airlines forlænger status for de bedste kunder

Det har efterladt rigtigt mange af SAS loyale kunder i frustration og usikkerhed omkring deres optjente status i EuroBonus, som de nu kan se blive nedgraderet eller få yderst svært ved at opretholde.

Her på FinalCall.travel bliver vi nærmest dagligt bombarderet af kunder, som føler sig glemt af SAS i denne tid og som er frustrerede over de manglende udmeldinger om hvad SAS har tænkt sig at gøre.

Der er naturligvis stor forståelse for, at flyselskaberne er ramt af en uhørt – og hidtil uset – krise. Men de kan samtidigt se, at stort set alle andre flyselskaber holder hånden under deres bedste kunder netop nu, hvor krisen også kradser hos de rejsende. Ikke mindst for at opretholde det gode forhold til når det igen bliver muligt at bestille flybilletter.

Læs også: Norwegian forlænger fordele for loyale kunder

SAS håber at komme med udmelding snart

Men nu kan der måske være en løsning på vej til de bedste SAS kunder.

FinalCall.travel har været i kontakt med SAS for at høre om de har planer for at hjælpe deres bedste kunder med at opretholde deres status mens det ikke er muligt at rejse.

Og selvom vi stadig ikke har fået et klart svar, så er der dog en lille åbning at spore i svaret fra SAS danske pressechef, Kristoffer Meinert.

Han siger til FinalCall.travel:

“Vi forstår udmærket frustrationen. Vi arbejder stenhårdt på en løsning for vores EuroBonus-medlemmer og håber at komme med en udmelding snarest.”

SAS ønsker dermed ikke at komme nærmere ind på hvad en løsning kan være, men at dømme ud fra dette svar, så bør vi kunne forvente en afklaring inden for kort tid.

Læs også: Går loyaliteten begge veje hos SAS?

Læs også: Air Canada forlænger status for loyale kunder

Læs også: Delta forlænger status for de bedste kunder

Læs også: Singapore Airlines forlænger status for loyale kunder

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here