Er dette den bedste Business Class på en Regional Jet?

Såkaldt “staggered seating” på en Regional Jet? Det er  normalt noget som er forberedt Business Class på de store langrute fly, så det lyder næsten til at være for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre, så er det hvad Embraer nu er kommet på markedet med.

Flytypen Embraer E190-E2 kender du måske allerede fra norske Widerøe, som tidligere i år indsatte flyet, som deres første jetfly, i flåden.

Læs også: Kom med ombord på første passagerer-flyvning med Widerøes Embraer E190-E2

Widerøe har dog valgt kun at have en type sæder ombord på flyet, så der er ikke forskel på stolen du får afhængig af hvilken klasse du flyver i.

Men mange andre flyselskaber tilbyder også Business Class (eller First Class som det hedder i USA) og her forventer kunderne en bedre komfort end på økonomiklasse.

Det har Embraer fundet en løsning på.

 

Det kuwaitisk baserede flyselsjab, Wataniya Airways, har netop bestil 20 fly (10 bekræftede og 10 optioner) af typen E195-E2, som er lidt større end det E190-fly, som Widerøe har i flåden. Wataniya Airways vil dog også tilbyde en Business Class ombord på regionalflyet, som er noget banebrydende.

Her vil nemlig være tale om en såkaldt “staggered seating”, som eller normalt kun kendes fra større langrutefly. “Staggered” betyder at stolene er placeret forskudt for hinanden, så hver passager får mere privatliv, mens flyselskabet samtidigt udnytter mest muligt at de værdifulde kvadratmeter der er ombord på flyet.

Den nye type sæder optager noget mere plads end et normalt økonomiklasse-sæde, men til gengæld, så får passagererne mest muligt privatliv ombord. Sæderne er ikke sammenlignelige med Business Class på langruterne, men de giver mulighed for en ganske god recline – uden at genere passageren bagved. Desuden har man ikke fornemmelsen af at sidde skulder mod skulder ombord.

Dette kan godt ligne den mest attraktive Business Class konfiguration, som findes på en Regional Jet i dag.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here