Endeligt: SAS forlænger status for EuroBonus-medlemmer

SAS har netop meddelt at de forlænger status i 12 måneder for medlemmer af EuroBonus.

Mens de fleste flyselskaber i verden allerede har forlænget statusperioderne for loyale kunder, så har SAS været afventende. Men nu er der gode nyheder til medlemmer af EuroBonus, som har Silver, Gold eller Diamond status.

SAS har netop meddelt, at de forlænger status for medlemmer af EuroBonus med 12 måneder.

Statusperioden vil automatisk blive forlænget til medlemmer som forrige periode har optjent nok kvalificerende point eller flyvninger. Forlængelsen gælder for medlemmer som har udløb af optjeningsperiode mellem 31. marts 2020 og 28. februar 2021.

Stoppet i flytrafikken har gjort det yderst svært for loyale kunder at bibeholde deres optjente status – eller for den sags skyld benytte sig af de fordele som følger med.

Derfor er det glædeligt at se SAS nu følger med de fleste andre flyselskaber og loyalitetsprogrammer.

Lifetime Gold

Får du forlænget din statusperiode, så vil det forlængede år også tælle med mod Lifetime Gold iflg. SAS hjemmeside.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here