En introduktion til Google Flights

I en verden med flere søgemotorer for flyrejser og priser end der findes flyselskaber, er der ét hjælpeværktøj som skiller sig ud – Google Flights.

Det at planlægge rejser, finde de rigtige kombinationer af oplevelse og pris var tidligere en del af mit job bag en billetskranke i en nu nedlagt lufthavn i Fornebu (nedlagt lufthavn i Oslo, red.), senere som instruktør i beregning af internationale billetpriser og med til udvikling af prisberegning i bookingsystemet Amadeus. Glæden har varet ved, i dag er det planlægning af vores egne rejser, med job i Stillehavet, familie spredt fra Argentina i syd, via vestkysten af USA til Italien og Norge i Europa, bliver det til mange rejser, som skal planlægges, købes og gennemføres.

Jeg kom først igang med det, som i dag er Google Flights i år 2000, dengang hed det ITA Software, som senere blev til ITA Matrix, som nogen af jer sikkert har brugt – og måske bruger den dag i dag. Tilbage i 2000 var ITA Software fokuseret på indenrigsrejser i USA, men adskilte sig klart fra konkurrenterne ved at de ikke brugte “screenscraping” (har du nogen gange undret dig over hvorfor Ryanair tvang dig til at bruge Captcha?). ITA Software var koblet direkte op mod flyselskabernes pris-systemer og på den måde var de opdateret sekunder efter at en pris blev ændret. I 2011 købte Google ITA Software og startede med udviklingen af Google Flights. Google måtte forpligte sig til at lade andre få licens til ITA Software i 5 år – hvilket udløber i år og vi ser at Google Flights begynder at få et helt andet fokus.

Google Flights er ikke et rejsebureau. Det vil sige at du ikke kan købe flybilletter gennem Google Flights (endnu) på samme måde som ITA Matrix, men der findes en god del koblinger som gør det meget let at sende al information fra Google Flights til enten flyselskaber eller rejsebureauer på nettet. Ved hjælp af 2-3 artikler skal jeg forsøge at vise hvordan Google Flights skiller sig ud fra andre søgemaskiner.

I denne første artikel bruger jeg en rejse jeg planlægger i disse dage. Med start i Oslo, ønsker jeg en hel dag i Hamborg – Miniature Wunderland – så videre til Italien, hvor jeg skal se på en del huse i centrale dele – så selv om Firenze er det ideelle udgangspunkt kan jeg godt starte i Rom eller så langt nord på som Milano.

Men først Oslo til Hamborg en vej:

Google Flights Figur 1
Google Flights Figur 1

Ved første øjekast et forventet resultat og en ok afgangstid. Noget dyrere end hvad jeg havde tænkt mig dog. Men læg mærke til det som står lige under “Choose a flight” Date tip: Er jeg villig til at rejse en dag senere bliver prisen NOK 549,- en besparelse på NOK 563,-. Der er også en lille “pil” som viser at der findes flere alternativer:

Google Flights Figur 2

Tirsdag er tydeligvis en dyr dag, så hvis jeg vælger mandag eller onsdag er det omtrent halv pris. Der er også lagt et “Cabin Tip” ind, som for mig ikke er aktuelt på en kortere tur som dette, men som straks kan blive nyttig ved lange rejser (næste artikel).

Ser vi tilbage på Figur 1 er der også et lille kort i højre hjørne, dette giver andre alternativer som man måske ikke tænker på:

Figur 3 - Kartoversikt.

Udover Oslo til Hamborg som jeg søgte, viser kortet også priser til andre byer samme dag. Berlin til NOK 299,- er for mig et meget godt alternativ, med højhastighetstoget (ICE) kan jeg rejse den ideelle dag og stadig spare cirka NOK 500,- selv når togbilletten er taget med i betragtning (og jeg er ikke modstander af en togtur, noget som sikkert ikke passer alle).

Efter 2 døgn i Hamburg skal jeg videre til Italien. Firenze ville være det bedste udgangspunkt, men jeg ved at Pisa, som ligger, en lille time borte oftere er betydeligt billigere. Google Flights lader mig vælge mere end en destination:

gflights_5

Og resultaterne viser at Pisa er gunstigere til en pris på NOK 721,-. Men inspireret af kortet på vej til Hamborg er det værd at se om det kan fortælle mig noget mellem Hamborg og Italien:

gflights_6

 

Milano til NOK 548,- vil nok stadig totalt blive dyrere hvis jeg lejer bil i Milano eller tager toget, men hvad nu hvis jeg lægger endnu en afrejseby ind?

gflights_7

Ikke noget billigere til Pisa eller Firenze den dag jeg har valgt, kun et hint om at der findes billigere billetter på andre dager (19. oktober – Vueling fra Berlin). Igen går jeg tilbage til kortet:

gflights_8

Og der ser jeg at Milano til NOK 346,- er næsten NOK 1000,- billigere i forhold til udgangspunktet Hamborg – Firenze. Det svarer til 3 dages billeje.

Når jeg ændrer min søgning til Milano som destination, kommer dette resultat frem:

gflights_9

Ryanair er billigst, men de flyver til Bergamo som er et helt kurant udgangspunkt, hvis man skal videre med lejebil. Ser jeg på detaljerne er Ryanairs avgangstider ikke idelle, EasyJet derimod er perfekt:

gflights_10

Indtil nu har jeg brugt mindre end 10 minutter og jeg har fundet mange gode alternativer og kan let tilpasse rejsen til Italien med 2 dages stop i Hamborg på de tidspunkter jeg foretrækker. Klart man kan komme frem til det samme selv, men det vil kræve et godt kendskab til markedet. Jeg kender Oslo – Italien godt, men er ikke lige så vant til Tyskland – Italien. Jeg har også fundet al information via den samme dialog på én hjemmeside.

Google Flights kan også give dig lidt information om hvordan priserne er på længere sigt:

gflights_11

Dette er måske ikke så nyttigt på strækninger indenfor Europa, men kan være meget nyttigt til at planlægge længere rejser.

For returen tilbage til Oslo startede jeg med muligheden for at specificere flere afrejsebyer i en søgning:

gflights_15

Med en søgning havde jeg gode resultater, Vueling til over NOK 1000,- billigere end Norwegian, ja selv Brussels Airlines er omtrent halv pris i forhold til Norwegian.

Som nævnt indledningsvist er Google Flights endnu ikke noget rejsebureau, så køb af flybilletter må ske via flyselskaberne eller via internetrejsebureauer.

Følg med her på FinalCall.travel. Snart kommer næste artikel i denne serie om hvordan man bedst kan bruge Google Flights.

Del også gerne dine egne tips til at finde de billigste flybilletter i vores forum

Gå til Google Flights her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here