Emirates og Etihad tester også IATA Travel Pass.

Grafik: FinalCall.travel

Flyselskaberne i bl.a. Mellemøsten er blandt dem, som gør en stor indsats for at få rejsemarkedet igang igen. Nu er Emirates og Etihad blandt de første som tester IATA’s nye Travel Pass der gerne skulle kunne hjælpe med at åbne verden igen.

Både Etihad Airways og Emirates har indgået partnerskab med IATA (International Air Transport Association) om at teste deres nye Travel Pass, som man forventer kan hjælpe passagererne med bedre at håndtere deres rejser under Corona-pandemien.

IATA Travel Pass er en app, som er designet til at hjælpe passagererne med at navigere i rejserestriktioner og sikkert kunne dele resultater fra Corona-test- eller vaccine-certifikater med flyselskaber og myndigheder.

Etihad vil introducere denne app i løbet af første kvartal 2021 meddelte selskabet i dag.

Hvis de første test er succesfulde, så vil app’en blive udbredt til flere destinationer indenfor kort tid.

“Det er en høj prioritet for Etihad at vores gæster har en enkel, sikker og effektiv måde at identificere og verificere sine informationer” siger Mohammad Al Bulooki, chief operating officer hos Etihad Aviation Group.

Også tirsdag meddelte Emirates, at også de vil teste det digitale “rejsepas” før de planlægger at rulle det ud i større omfang. Emirates vil starte første fase i april for at validere PCR-test inden afrejse.

“Vi har arbejdet med IATA om denne innovative løsning for at simplificere og digitalisere overførslen af information som er krævet af forskellige lande og regeringer ind i flyselskabernes systemer – på en sikker og effektivt måde” siger Adel Al Redha Emirates’ chief operating officer

IATA har udarbejdet deres Travel Pass som en et værktøj, som på en sikker måde kan at genåbne grænser og erstatte karantænekrav med test eller vaccine.

“Vi har udarbejdet dette Travel Pass med funktioner som har lave omkostninger og virker med andre løsninger” siger IATA’s generaldirektør Alexandre de Juniac i en pressemeddelelse.

“Vi har behov for at regeringer bakker op om denne løsning og accepterer globale standarder, som vil gøre dette muligt” fortsætter han.

Dermed følger Etihad og Emirates også Singapore Airlines, som i december udtalte at de var det første flyselskab, som bakkede op om en test af IATA’s Travel Pass.

De første test startede lige før jul for passagerer som rejste med Singapore Airlines fra Jakarta og Kuala Lumpur til Singapore.

“Vores mål er at give regeringer sikkerhed til at genåbne grænser for rejsende baseret på verificerede vacciner og test” siger Nick Careen, IATA’s VP for Airports, Passenger, Cargo og Security.

IATA repræsenterer omkring 280 flyselskaber globalt og har presset regeringer over hele verden til at erstatte meget strenge karantæne- og indrejsekrav med negative test og vaccinerdokumentation.

IATA’s app vil indeholde en oversigt over indrejsekrav, en liste over test centre og vaccinationsudbydere samt digitalt ID for at verificere ejeren af certifikatet.

Dermed kan rejsende sikkert uploade deres test og vaccine dokumentation på deres mobil og dele dem med myndigheder og flyselskaber.

IATA håber at det nye Travel Pass kan hjælpe med at få åbnet grænser og få efterspørgslen på rejser tilbage, men det afhænger af om regeringer og myndigheder vil acceptere det.

“Alt for ofte vælger regeringer at gå deres egne veje fremfor at adoptere etablerede globale standarder. Vi har ikke råd til forsinkelser og komplekse løsninger som dette vil medføre” siger IATA’s generaldirektør, Juniac.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here