Emirates introducerer “laptop og iPad service” på fly til USA

Emirates har indsat deres store Airbus A380 fra København til Dubai.

Efter at USA tidligere på ugen – indførte forbud mod at medbringe laptops og iPads ombord på fly fra flere lande, så har Emirates nu taget til genmæle og indført en service, som sikrer at passagererne kan benytte deres medbragt udstyr helt frem til boarding.

Det Dubai-baserede flyselskab, Emirates, er tydeligvis ikke tilfreds med det nye forbud mod at medbringe elektronisk udstyr ombord på flyene til USA.

Kun få timer efter forbuddet blev offentligt, så offentliggjorde de en kontroversiel video, hvor de gjorde opmærksom på deres store underholdningsudvalg ombord, som gjorde det unødvendigt at medbringe eget udstyr.

For at gøre livet lettere for passagerer som rejser via Dubai til USA, så indfører Emirates nu en service, hvor man kan benytte elektronisk udstyr på flyvninger ind til Dubai og helt frem til boarding på flyet til USA.

Her kan udstyret afleveres til personalet, som vil pakke dette i bokse der bliver lastet i flyets lastrum

Dermed behøver passagerer som har forbindelsesfly i Dubai ikke at pakke udstyret i egen bagage allerede når de boarder første fly.

Passagerer som starter deres rejse i Dubai opfordres til at pakke udstyret i bagagen allerede inden check-in for at undgå forsinkelser.

Inden boarding af flyene fra Dubai til USA, så vil der være en grundig gennemsøgning af al håndbagage. Derfor er det vigtigt at elektronisk udstyr leveres til gatepersonalet inden dette sikkerhedstjek sker.

Emirates-chef, Sir Tim Clark, siger:

“Vores mål er at sikre at vi overholder de nye regler samtidigt med at vi minimerer besværet for passagererne. Vores nye – gratis – service sikrer at passagererne, specielt dem som flyver i forbindelse med job, at de har størst mulig fleksibilitet til at bruge deres medbragte udstyr indtil sidste øjeblik”

 

De nye regler træder i kraft fra 25. marts for alle der rejser på direkte fly fra Dubai til USA. Her vil det ikke være muligt at medbringe elektronisk udstyr større end mobiltelefoner i kabinen. Det vil dog være tilladt at medbringe dem i indtjekket bagage.

De nye regler gælder ikke for Emirates afgange som går via Milano og Athen til USA.

Der findes mere information på dette link.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here