Economy Class bliver mere skrabet i fremtiden

Maden på economy class var ikke specielt indbydende. Fin benplads ved nødudgangen. Foto: Jens Fisker

Flyselskaberne har længe været igang med et “Kapløb mod bunden” når det gælder specielt økonomiklasse-produkterne på langruterne. Nye billetklasser med en masse tilhørende gebyrer er efterhånden blevet hverdag, men nu kan vi også se frem til mindre forplejning og service ombord.

Pris og kvalitet hænger sammen – eller sådan burde det ihvertfald være. Der er ingen tvivl om at når det gælder flyselskabernes billetpriser på langruterne, så er de faldet kraftigt de senere år, men det kommer med en pris.

Næsten alle de store flyselskaber i Europa er hoppet på lavpris-vognen når det gælder om at tilbyde yderst skrabede billetter på langruterne. I dag er det mere reglen end undtagelsen af der ikke er bagage eller gratis sædevalg inkluderet i prisen. I stedet tilbydes du dette til skyhøje ekstra gebyrer. Det gør markedet ekstremt uoverskueligt for passagererne.

Men der er også stor forskel på hvad du får serveret ombord på flyet. Hos de rendyrkede lavprisselskaber, så skal du betale for alt. Vil du have mad og drikke ombord, så må du finde kreditkortet frem. Noget som er med til at øge totalprisen på rejsen i forhold til at rejse med et selskab som har det inkluderet.

SAS har skåret i servicen

SAS har blandt de første netværksselskaber, som skar kraftigt ned på serviceniveauet på økonomiklasse på langruterne. Her får du f.eks. ikke alkohol inkluderet i prisen. Faktisk har de skåret så langt ned at al drikke du bydes på er en enkelt ikke-alkolholholdig drikke til maden. Vil du have mere, så må du grave dybt i lommerne. Maden er der også blevet skåret betragteligt ned på de senere år og specielt 2. servering er i dag yderst skrabet.

KLM følger efter med serviceforringelse

Nu følger KLM også efter og tilbyder et mere skrabet koncept på økonomiklasse. Og selv om de forsøger at sælge det som en “forbedring”, så er der i realiteten tale om en spareøvelse. De har nemlig skåret ned på antallet af kabineansatte ombord på flyene og tilpasser dermed også forplejningen. På flere ruter forsvinder 2. måltid helt og bliver erstattet af nogle småsnacks. KLM tilbyder dog – i modsætning til SAS – stadig alle drikkevarer inkluderet i prisen. Både med og uden alkohol.

Mon trenden fortsætter?

Men det vi ser nu er nok en trend vi vil se endnu mere til i fremtiden. Alle flyselskaber forsøger at skrabe produkterne, så meget de kan. Der skal spares penge – eller rettere, så skal der tjenes penge. Når man nu ikke kan få så meget for billetterne, som man gerne ville, så forsøger man at inkludere meget mindre i prisen.

Som vi så med de såkaldte “Light”-billetter på langruterne, så er det et spil hvor alle venter på alle. Men når først et selskab tager det første skridt, så følger der hurtigt flere efter. Det forventer vi også at se når det gælder catering og forplejning ombord.

1 KOMMENTAR

  1. Dette kappløpet mot bunnen viser at kapitalismen ikke virker, for teoretisk skulle passasjerene flytte til selskapene som har beholdt litt bedre service, men så skjer ikke, så fortsetter bare kappløpet mot bunnen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here