EasyJet ændrer kritiseret håndbagage-regel

easyJet i Københavns Lufthavn. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

EasyJet indførte tidligere på året en meget kritiseret regel for at medbringe håndbagage. Nu ændrer flyselskabet denne regel, så alle har mulighed for at medbringe håndbagage – mod betaling dog.

Da easyJet i starten af året indførte deres nye regler for at medbringe håndbagage ombord på deres fly, så tyder meget på at de ikke helt havde gennemtænkt de nye regler. Nu ændrer flyselskabet ihvertfald igen på håndbagagereglerne.

Med de nye regler, som blev indført i februar 2021, så var det kun passagerer som havde betalt for “extra legroom” eller “upfront” sæder, som kunne medbringe en håndbagage som kunne ligge i bagagehylderne over sæderne. Havde man ikke betalt for disse pladser, så skulle håndbagagen få plads under sædet foran dig.

Problemet med denne nye regel var bl.a. at det ikke engang var muligt at betale for at medbringe en lidt større håndbagage, hvis man ikke havde købt sæder med ekstra benplads eller foran i flyet. Kom man til gaten med en almindelig håndbagage med en standardbillet, så var eneste mulighed at tjekke sin taske ind i flyet bagagerum.

Dette gav ofte problemer for rejsende som medbragte f.eks. en laptop eller andre skrøbelige ting i sin håndbagage og ikke mindst har vi set mange underlige situationer, hvor bagagehylderne ombord har været stopfyldte forrest i flyet, men stort set tomme i den bagerste del.

En anden udfordring var at det langt fra altid var muligt at købe sæder foran i flyet eller med ekstra benplads da easyJet begrænsede dette antal sæder til mellem 42 og 63 per flyvning. Var man ikke tidligt ude for at bestille, så var eneste mulighed at tjekke sin bagage ind, hvis man havde brug for at medbringe mere end en lille “personal item” som passede under sædet foran.

Nu ændrer easyJet så på disse regler, så det bliver muligt for alle passagerer at betale for at medbringe en håndbagage i standardmål. Dette kan man gøre via app’en eller når man bestiller sin billet.

Du kan læse mere om easyJet’s nye håndbagagepolitik på dette link.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here