Hvis du troede at økonomiklasse ikke kan blive meget dårligere end i dag, så tro om igen

Det er dyrt at medbringe bagage på rejsen.

Kapløbet mod bunden i flybranchen gælder ikke blot de ansattes vilkår, men så sandeligt også de produkter, som passagererne oplever i lufthavnen og ombord. Specielt økonomiklasse har været meget hårdt ramt de senere år, men bunden er slet ikke nået endnu.

Benpladsen er blevet mindre, bagagen koster penge, drikkevarer og mad koster penge, sædevalg koster penge, priority boarding koster penge – ja selv håndbagagen koster ekstra hos nogle selskaber. Kreativiteten har været stor for at finde på gebyrer, som kan få kunderne til at betale mere for flybilletterne.

Men bunden er langt fra nået endnu.

Ståpladser på flyet

Her er et af de seneste påfund for at presse flere sæder ind i flyene (og dermed øge flyselskabernes indtægter), som blev præsenteret på Airline Interior Expo i sidste uge:

 

 

Man bliver fristet til at dobbelttjekke datoen på dette opslag, men der er desværre ikke tale om en aprilsnar. Forslaget med at presse endnu flere passagerer ind ved at give dem såkaldte “saddel seats” og dermed praktisk taget lade dem stå op, er seriøst ment.

Om flyselskaberne så rent faktisk vil gå så langt som dette ekstreme tilfælde kan så diskuteres. Det er nok de færreste som vil det, men jeg kan da komme i tanke om et par enkelte selskaber, som måske godt kunne fristes.

F.eks. ultralavkostselskabet Spirit i USA har allerede begrænset sædeafstanden til kun 28 tommer og i sidste uge, så vi at norske Widerøe modtog deres helt nye Embraer E190-E2 fly, som kun har 29 tommer mellem sæderne.

Afstanden mellem stolene i Widerøes nye E190-E2-fly er 29 tommer. Foto: Flemming Poulsen, FinalCall.travel

I Widerøes tilfælde er der tale om mindre sædeafstand og benplads end de har i deres eksisterende Dash8-Q400. Hvis du er meget over 180 cm., så bliver det en trang oplevelse på andet end de helt korte ruter.

Nu skal man naturligvis huske at skelne mellem sædeafstand og benplads, hvilket mange blander sammen.

Sædeafstanden er afstanden mellem samme punkt på stolene, mens benpladsen er den reelle plads du har til dine ben og knæ.

Samme sædeafstand kan godt give forskellig benplads afhængig af hvilket sæde flyselskabet benytter. De ældre sædetyper havde tykke ryglæn og lommen nede ved knæene, men nyere typer ofte har et meget tyndt ryglæn og hele eller dele af stolelommen placeret over bordet. Sidstnævnte giver en del mere benplads, selvom sædeafstanden er den samme.

Derfor kan sædeafstand være et lidt misvisende sammenligningsgrundlag nogle gange.

SAS har også installeret flere sæder i de nye fly

Da SAS fik leveret deres første Airbus A320neo, så var der også flere sæder i dette fly end i de tidligere udgaver af flytypen. Her var noget af pladsen hentet fra at ændre placeringen (og størrelsen) på toiletterne samt udforme galley på en anden måde end hidtil. Men sædeafstanden blev også lidt mindre. Også hos SAS blev der kompenseret med tyndere sæder og med en stolelomme, som tog mindre plads fra benpladsen. I praksis opleves benpladsen nok ganske ens på den gamle og den nye model af af denne flytype hos SAS. Men stolene kan blive lidt hårde at sidde i på længere flyvninger p.g.a. den tyndere ryg.

Også Amerian Airlines pressede en del flere sæder ind i deres nye Boeing 737-MAX. Her blev toiletterne lavet så små, at de har fået utallige klager fra både passagerer og personale. Mange klager over at de ikke en gang kan vende sig på toilettet eller vaske hænder i den mikroskopiske vask uden at vandet sprøjter ud på tøjet.

Vi har helt sikkert ikke set det sidste flyselskab presse flere sæder ind i flyene og dermed også mindsket sædeafstanden for passagererne.

Gebyrer, gebyrer, gebyrer

Hvis der er noget som kan gøre Excel-rytterne i flyselskaberne opstemte, så er det gebyrer. Her har de nemlig muligheden for at hente flere indtægter, men samtidigt lade som om priserne er faldet eller holder niveauet. Priserne falder naturligvis ikke – tværimod.

Vi har set det ganske tydeligt med indførelsen af de nye “Light” billetter, som de fleste større flyselskaber har introduceret.

Starprisen for de mest skrabede billetter er muligvis faldet en lille smule, men langt fra altid. Til gengæld, så er prisen for en billet, som stadig inkluderer bagage steget en hel del. I praksis er der altså tale om en prisstigning for de passagerer, som ikke kan nøjes med en lille håndbagage på en tur til f.eks. USA (hvilket nok er hovedparten). Og som en ekstra “bonus”, så har alle fået en dårlige rejseoplevelse efter at kabinen er blevet overfyldt med håndbagage fordi passagererne (forståeligt nok) forsøger at undgå at betale de skyhøje gebyrer.

Tidligere tilbød langt de fleste selskaber også gratis sædevalg – ihvertfald på langruterne – men det er noget som idag koster ret mange penge, hvis man ikke har høj status hos flyselskabets loyalitetsprogram. Man kan naturligvis vælge det fra og risikere at man ikke sidder sammen med familien, men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der tale om et ekstra gebyr for en del af produktet, som tidligere var inkluderet.

Betale for håndbagage

Flere og flere flyselskaber har introduceret at man nu også skal betale for at medbringe håndbagage på de billigste flybilletter. I USA har de store selskaber introduceret såkaldte “basic fares”, hvor man kun må have en lille taske med, som kan ligge under stolen foran. Hvis man vil medbringe en almindelig håndbagage og bruge bagagehylden, så må man købe en dyrere billet.

Denne “Basic fare” er skrabet så meget at det faktisk er flyselskabets mål at produktet er så dårligt at ingen vil købe det. F.eks. kan man heller ikke betale for at vælge sæde, man optjener færre bonuspoint og man kan ikke betale for en opgradering.

I Europa har vi set både Wizzair og WOW air indføre nogenlunde samme regler. Og selv en håndbagage koster kassen at medbringe.

Det koster kassen at medbringe bagage hos WOW air. Screenshot WOW airs hjemmeside.

Hos WOW air koster det f.eks. hele 663 kroner ekstra pr. vej til f.eks. Boston for at medbringe en håndbagage, en kuffert og kunne vælge sæde – og så er der stadig ikke mad eller drikke inkluderet på den lange rejse. Alt sammen noget som historisk set har været inkluderet i flybillettens pris.

Så lad dig ikke snyde at flyselskabernes lokkepriser – for langt de fleste som rejser på langruterne, så bliver den reelle pris langt dyrere end flyselskaberne lader som om.

Mad og drikke koster penge

I kapløbet mod bunden har vi også set flere flyselskaber skære kraftigt ned på mad og drikke ombord. Hos SAS har de for lang tid siden begrænset det inkluderede drikkevareudvalg til én alkoholfri drikke til maden på langruterne. Alt andet skal du betale for. På dette område står SAS dog ganske alene blandt netværksselskaberne, men mon ikke flere andre selskaber snart følger efter her.

Også maden har set et stort fald i kvalitet og mængde. Kig her igen på SAS, hvor man tidligere fik et ordentligt måltid som den anden servering. I dag bliver man spist af med en lille polarsandwich og en juicebrik på f.eks. ruter til USA – ligesom også hovedmåltidet langt fra er samme kvalitet og mængde som tidligere.

Er bunden nået?

Nej det mener vi absolut ikke. Desværre langt fra faktisk.

Flyselskabernes kreativitet er stor når det gælder om at få flybillettens pris til at se lavere ud end den reelt er. Desværre for passagererne.

Vi kommer helt sikkert til at se netværksselskaberne følge med endnu længere mod bunden og som en reaktionen på det, så må lavprisselskaberne også finde på nye måder at se billigere ud end de er.

Mad, drikke, håndbagage er nok de områder som står for næste gang de skal skabe flere indtægter, men også statusfordele kan vi frygte forsvinder fra de billigste billetter hos netværksselskaberne.

Bedre lovgivning kan hjælpe passagererne

Aldrig har det været mere uoverskueligt at sammenligne priser på flybilletter end idag. Og det kan vi “takke” flyselskaberne for. Faktisk er det blevet så uoverskueligt, at man næsten kunne ønske sig at myndighederne ville gribe ind og sætte standarder for hvilke priser flyselskaberne skal oplyse, så man kan sammenligne produkterne. Lidt som vi kender med den lovpligtige ÅOP på finansielle produkter. Her kunne vi tænke os at flyselskaberne f.eks. skulle oplyse en pris som inkluderer håndbagage og en indtjekket kuffert  på langruterne. Så kunne passagererne vælge det fra og spare penge, hvis de ikke havde brug for det.

For mange år siden kunne flyselskaberne reklamere med priser uden skatter og afgifter, hvilket også var uoverskueligt for passagererne. Heldigvis blev det stoppet og de blev tvunget til at opgive den reelle pris kunden skulle betale. Men nu har de opfundet, så mange gebyrer, som de påstår er frivillige. Derfor er markedet blevet mere mudret end nogensinde.

Ganske rigtigt er det frivilligt at betale disse gebyrer, men i praksis så er hovedparten af kunderne tvunget til det – specielt på langruterne.

Kun de færreste kan rejse på 2 ugers ferie i USA uden at medbringe andet end nogle få kilo, som kan ligger under stolen foran dig. Selv en almindelig størrelse håndbagage er det kun de færreste som kan nøjes med. Specielt når man samtidig har sikkerhedsregler, som siger man ikke må medbringe væske i kabinen.

Nu er vi – som udgangspunkt – ikke de største tilhængere af at myndighederne skal lovgive om alt muligt indenfor flybranchen. Historisk set har meget af den forbrugerlovgivning de er kommet med været noget rod og uigennemsigtigt. Men når flyselskaberne i så massivt omfang gør markedet uigennemsigtigt, så kan vi være fristede til at mene, at lovgivning kan være en sidste udvej. Det må p.t. være det bedste af to onder.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så har det ihvertfald aldrig været mere uigennemskueligt for passagererne at sammenligne priser og produkter når de flyver på speciel langruterne. Og komforten har aldrig været dårligere.

 

EFTERLAD ET SVAR