DSB får del i opsvinget

EC-vogne på Vestbroen over Storebælt. Foto: Jens Hasse / DSB

DSB henter sin broderpart af den øgede rejseaktivitet over Storebælt. En stigning på 8,2% i 2025 i forhold til året før viser, at toget sagtens kan konkurrere med bil og fly.

Vi rejser mere. Det skyldes formentlig at de rejselystne har flere penge mellem hænderne. Lufthavnene melder om flere indenrigs passagerer. Specielt Aalborg og Sønderborg har haft en god stigning. Der kører også flere personbiler over Storebælt. 4,0% flere i 2025 end i 2024.

Flere rejser med DSB over Storebælt.

DSB mærker også den stigende rejselyst. Det er andet år i træk, at DSB sætter rekord i antal kunder over Storebælt, siden broen blev indviet for togtrafik i 1997. Det blev til 9,72 mio. rejser mod 9 mio. rejser året før. Og mere end 60 pct. af de rejsende mellem landsdelene har købt en pladsbillet.

Det stigende antal kunder i 2025 er især stået på lyntogene, hvor de rejsende især har taget turene på tværs af landsdelene. Den stor vækst over Storebælt er med til at drive den generelle vækst i rejser på DSB’s Fjern- og Regionaltog, der i 2025 steg med 4 pct.

Til trods for udfordringer i løbet af året, så kan vi se, at kunderne har kvitteret for vores indsats for at gøre toget til en attraktiv rejseform for vores kunder og for nye togrejsende. Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi 2025 sænkede priserne over Storebælt,” siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

DSB for Business

Vi har tidligere skrevet om, at DSB også har succes med at lave aftaler med virksomheder. Det har også været med til at bidrage til væksten i antallet af passagerer.

Ligesom vi fortsat oplever en øget interesse fra erhvervsrejsende også på de lange strækninger, hvor de kan udnytte rejsetiden og arbejde undervejs. Den indsats vil vi gerne holde fast i,” siger Charlotte Kjærulff.

Flere orange billetter

Interessen for at købe en billig Orange-billet er fortsat i 2025. Det samlede salg er steget med 3,6 pct. i forhold til året før.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra DSB

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here