Disney vil starte eget flyselskab

Foto: wc - Wikimedia, Creative Commons

Disney koncernen breder sig over mange brancher og nu kunne meget tyde på, at de planlægger at starte eget flyselskab, som skal flyve gæster fra større byer i USA til Disney World i Orlando.

Meget kunne tyde på at Disney koncernen har planer om at gå ind i flybranchen i USA. Det melder flere amerikanske medier i dag. Med start fra 2011, så har Disney planer om at opkøbe flere mindre, regionale flyselskaber, som skal have fokus på at flyve gæster fra flere amerikanske hubs til Orlando. Nogle af de byer, som nævnes er Detroit, Chicago, New York og Los Angeles.

At Disney vil forsøge at starte sit eget flyselskab for at være en større del af hele rejseoplevelsen for deres kunder, er nok ikke den store overraskelse. Men at de vil opkøbe flere mindre selskaber overrasker måske nok en del i branchen. Man kunne have løst det betydeligt enklere, som en form for franchise eller wetlease fra eksisterende flyselskaber.

Ifølge rygter i medierne, så er det planen af selve flyrejsen skal være en del af Disney-oplevelsen. Ombord skal serverse de kendte Disney snacks, som Mickey Mouse is, churros m.v. som kan også kender det fra Disney World.

Der skulle også være overvejelser om at flere Disney figurer skal være en del af oplevelsen. F.eks. at Buzz Lightyear skal fremstå som “kaptajn” på flyene.

Ifølge flere medier, så overvejer Disney at tilbyde ekstra fordele, såsom gratis bagage, til gæster som også har bestilt ophold på et af koncernens resorts i Orlando.

Disney er i forvejen involveret i mange andre dele af den totale rejseoplevelse. Bl.a. driver de et stort antal hotelresorts omkring deres forlystelsesparker, bustransporter fra lufthavnen og ikke mindst Disney Cruises.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here