Hvad er dine rettigheder hvis flyselskabet strejker?

Vi oplever med jævne mellemrum, at flyselskabernes medarbejdere strejker – til stor gene for passagererne, som får forstyrret sine forretningsmøder og ferier. Men hvad er dine rettigheder egentligt når flyselskaberne ikke flyver pga. af strejke?

Hvis flyselskabet forsinker eller aflyser din flyrejse pga. tekniske eller operationelle udfordringer, så kan der være en god erstatning at hente. Men det skal du ikke forvente når der er tale om en strejke. Her er dine muligheder langt mere begrænsede.

Som udgangspunkt skal flyselskabet forsøge at ombooke dig til andre afgange – også med andre flyselskaber. Men når der er tale om et at et stort flyselskab strejker, så vil det i praksis ofte være svært at ombooke alle passagerer. Ganske enkelt fordi der ikke findes nok ledige sæder hos andre flyselskaber.

Oversigt:

– Det er flyselskabet ansvar at ombooke dig til andre flyselskaber og afgange
– Du kan vælge at få refunderet din billet i stedet (det er dit valg – ikke flyselskabets)
– Flyselskabet skal dække omkostninger til overnatning/forplejning hvis du ikke er hjemme
– Du får ikke kontant erstatning som ved normale aflysninger

Selvom det er flyselskabets ansvar at sørge for overnatning og forplejning m.v., hvis du er strandet under en strejke, så ser vi i praksis ofte, at du bliver bedt om at sørge for det selv. Her er det vigtigt at du gemmer alle kvitteringer for taxi, hotel, mad, drikke m.v. Dem skal du senere bruge for at få beløbet refunderet fra flyselskabet.

At blive ombooket til andre afgange kan være lidt af en udfordring når der er tale om store strejker. For det første er der ofte ikke mange ledige sæder hos andre flyselskaber – og derudover er presset på kundeservice ofte så stort, at du skal vente i timevis for at få kontakt med dem. Mange vælger derfor ofte at få refunderet deres billet – og evt. selv arrangerer alternativ transport eller helt aflyser rejsen.

Ønsker du at refundere, så kan du sagtens vente til et senere tidspunkt med at kontakte flyselskabet, hvor det er lettere at komme i kontakt med kundeservice.

Hvad med mit hotel?
Har du selv bestilt hotel, som du pga. en strejke ikke kan benytte, så er det ikke flyselskabet ansvar. Her gælder de normale bestillingsvilkår hos hotellet. Dvs. hvis det ikke er refunderbart, så risikerer du at miste din booking.

Vi anbefaler dig altid at man kontakter hotellet for at høre om muligheder for ombooking – også hvis reglerne for booking siger at du ikke kan. Vi har ofte oplevet at hotellet yder den ekstra service og er lidt mere fleksible med reglerne i sådanne situationer.

Rejseforsikring
Har du ekstra udgifter i forbindelse med en strejke, så se evt. nærmere på vilkårene i din rejseforsikring. Der er stor forskel på hvad rejseforsikringer dækker og det er langt fra sikkert, at du kan få dækket nogle af dine udgifter via den. Men det er et forsøg værd.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here