Jeg elsker solopgangen. Ikke meget er bedre end at sidde med en skøn udsigt og nyde en kop god kaffe, mens man nyder en smuk solopgang. Men der findes tidspunkter, hvor en solopgang er knapt så praktisk at skulle forholde sig til.
Lige så smuk en solopgang kan være – ligeså irriterende og generende kan den være på de forkerte tidspunkter. Et forkert tidspunkt er – for mig – f.eks. ombord på et fly på en natflyvning over Atlanten, hvor det primært handler om at få så meget søvn som muligt for at undgå jetlag efter ankomst. Her er en solopgang ikke nogen smuk oplevelse – tværtimod – for her vil det på grund af tidsforskelle ofte være tidligt eller midt om natten (ankomsttid) at man får de stærke solstråler lige i hovedet. På et tidspunkt, hvor kroppen har bedst af at sove – specielt da man oftest ankommer til sin destination tidligt om morgenen.
Desværre er det ikke alle flypassagerer, der tænker så langt – eller har erfaringen i hvordan man undgår jetlag bedst muligt. Desværre er det også langt fra alle flypassagerer, der evner at tage hensyn til andre passagerer – eller for den sags skyld bruger bare to sekunder på at undre sig over at alle andre i kabinen har rullet gardinerne ned. Desværre er det også nok at bare et vindue ikke er tildækket for at de meste af kabinen er oplyst og så hjælper det ikke meget at de fleste gør det, hvis der bare er en enkelt der ikke forstår det.
På mine seneste ture hjem over Atlanten har jeg netop oplevet dette op til flere gange. Her har der hver gang været et par stykker i kabinen, som har lagt sig til at sove uden at lukke gardinet. Efter kort tid står solen op og hele kabinen er oplyst – på trods af at det kun er først på natten på ankomststedet og det på dette tidspunkt handler om at få sovet. Lys og søvn er to ting der fungerer rigtigt dårligt sammen for mig. Så det har også betydet nul søvn på de seneste hjemrejser – og hver gang med en kamp i dagevis for at komme ind i den rigtig døgnrytme igen. Får jeg derimod sovet på hjemturen, så er jetlag ikke noget jeg normalt lider noget særligt af.
På min seneste søvnløse rejse var jeg til sidst så frustreret, at jeg overvejede idéen om at man måske burde indføre en form for hensyns-kørekort for passagerer for overhovedet at få lov at flyve. Jeg tror ikke det handler om ond vilje fra disse personer (som oftest selv sover tungt og godt, mens de holder andre vågne). Det handler måske allermest om uvidenhed og mangel på rejseerfaring. Jeg ved ikke om min teori er rigtig, men jeg har oftest oplevet dette problem når jeg flyver økonomiklasse og charter. Min erfaring siger mig at man finder flest uerfarne rejsende på disse klasser. Det er sjældent et problem på Business Class. Her er passagererne mere erfarne og ved godt hvor vigtigt det er at få sovet på de rigtige tidspunkter når man krydser mange tidszoner.
I virkeligheden burde det ikke være noget problem. Kabinepersonalet burde bede alle om at lukke gardinerne ned og bagefter gå en runde for at sikre at det er gjort. Nogle gange har jeg oplevet dette og det har alle være nogle af de bedste og mest rolige flyrejser jeg har haft. Det gavner alle. I en mørk kabine falder alle til ro. Børn sover hurtigere og bedre og man undgår urolige og hylende unger, som igen gavner alle. Forældre vil opleve at deres børn efterfølgende får meget lettere ved at finde en rigtig søvnrytme igen. Og alle voksne vil også få sovet bedre og lettere undgå jetlag – og dermed bliver hele stemningen ombord bare bedre. Kabinenpersonalet vil også få en langt mere rolig flyvetur når alle sover.
Men af en eller anden grund, så sker det bare sjældent. Om det er mangel på procedurer – eller slet og ret dovenskab ved jeg ikke, men hvor ville jeg ønske at alle flyselskaber ville have en fast procedure for det. Det er ganske enkelt.
Det handler naturligvis ikke om at forhindre passagerer i at kigge ud af vinduet. På dagsflyvninger er det ikke noget problem. Men på natflyvninger over Atlanten er der alligevel ikke nogen udsigt at kigge på – og generne ved en oplyst kabine er altså langt større end at en enkelt passager har lyst til at nyde solopgangen.
Luk nu gardinet om natten
Så husk det nu fremover når du flyver over Atlanten om natten. Luk gardinet, så snart maden er overstået og der er ro i kabinen. Så får alle en bedre flyrejse og søvn inden en morgenankomst er nu engang den bedste kur mod jetlag. Og til kabinepersonalet: Få nu lukket de gardiner. Det går turen lettere og mere behagelige – både for jer og passagererne.
