Delta forbedrer produktet i Main Cabin

Foto: Delta Airlines

Tidligere idag kunne vi fortælle om hvordan det Hong Kong baserede flyselskab, Cathay Pacific, vil forbedre madoplevelsen ombord på Economy Class på deres langruter. Men de er ikke alene om at satse på Economy Class passagererne. Amerikanske Delta Airlines forbedrer nu også produktet i deres Main Cabin på internationale flyvninger.

I årevis har flyselskaberne stået i kø for at forringe produktet på økonomiklasse for at spare penge, men heldigvis ser det nu ud til at – enkelte flyselskaber – igen satser på den klasse, som aller flest af deres passagerer benytter.

Delta Airlines har fra starten af november opgraderet servicen på internationale ruter, som er længere end 6,5 time, i deres Main Cabin. Main Cabin hos Delta er Economy Class og når vi har fulgt udviklingen i luftfarten de senere år, så er det overraskende (men yderst positivt), at se at der igen satses på den billigste klasse ombord.

Delta indfører nemlig såkaldt “Bistro Style” servering i Main Cabin, som skal løfte serviceniveauet betragteligt.

Du kan bl.a. forvente at få serveret en velkomstcocktail inden madserveringen. Umiddelbart efter afgang vil personalet komme rundt i kabinen og tilbyde en runde med drikkevarer. Her tilbydes i første omgang en italiensk klassiker, nemlig en Bellini, som består af mousserende vin og fersken nektar.

Inden maden uddeles også et hot towel, så passagerer kan friske sig lidt op.

Madserveringen sker i det Delta kalder “Bistro Style” og her kan man vælge flere forskellige forretter og hovedretter. Hovedretten vil også blive større end hidtil og desserten serveres først efter hovedretten.

Standardbakken vil blive erstattet af en mere elegant service og med opgraderet bestik.

Undervejs på flyrejsen, så vil der også blive mulighed for at vælge forskellige snacks mellem måltiderne. Med introduktionen af en snackkurv, så kan der f.eks. vælges mellem småkager, ost samt salte og søde snacks.

Inden landing vil man igen få udleveret et hot towel samt blive budt på et stykke chokolade.

Delta flyver mellem København og New York JFK fra maj til oktober næste år.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here