Delta får flere direkte ruter til København

Foto: Delta Airlines

Mens rejsebranchen flere gange har meddelt, at færre danskere rejser til USA, så øger det amerikanske flyselskab Delta Air Lines antallet af afgange til Skandinavien.

Vi har tidligere skrevet om, at de amerikanske turister til Danmark er med til at styrke de direkte ruter over Atlanten – men at de direkte ruter også er afgørende for, at turisterne kommer. Senest i denne artikel. Analyser fra Københavns Lufthavn viser også, at amerikanske statsborgere udgør 52% af passagererne på de direkte ruter til USA. Så lige nu ser det ud til, at det er de amerikanske turister, der skal være med til at sikre passagergrundlaget for de direkte ruter.

På den baggrund er det opmuntrende, at selskabet Delta Air Lines nu satser på Danmark.

Deltas ruter til USA

Delta Air Lines vil flyve mellem Minneapolis (St. Paul) og København 3 gange om ugen fra 22. maj.

  • Fra København flyves onsdag, fredag og søndag. Afgangen er kl. 12.20 med ankomst samme dag kl. 14.25
  • Fra Minneapolis flyves tirsdag, torsdag og lørdag. Afgangen er kl. 18.40 med ankomst i København den følgende dag kl. 10.05

Minneapolis er et af Delta Airlines større knudepunkter med afgange til omkring 110 lufthavne i hele verden. En del af disse er dog sæsonruter. På Deltas hjemmeside fremgår, at man også satser på at få kunder bosat i Skandinavien til at rejse med selskabet på den nystartede rute.

Deltas hjemmeside – reklame for den nystartede rute til Minneapolis

Fra 14 april begyndte Delta at flyve hver dag mellem New York–JFK og København.

  • Fra København flyves kl. 9.00 med ankomst i New York samme dag kl. 11.35.
  • Fra New York flyves 18.20 med ankomst i København den følgende dag kl. 6.30

Delta er med i Sky Team

Delta Airline er med i Sky Team alliancen, hvor SAS blev optager 1. september 2024. Delta har på den baggrund kunnet indgå en aftale med SAS om at sælge tilslutningsbilletter til ruterne fra København til USA. Derfor kan du allerede nu på Delta Air Lines hjemmeside købe billetter til New York og Minneapolis, hvor du starter rejsen med en SAS flyvning fra en indenrigs lufthavn i Danmark eller en anden lufthavn i Norge eller Sverige.

Du kan naturligvis også optjene både niveau point bonus point til EuroBonus, når du flyver med Delta Air Lines.

Artiklen er inspireret af en pressemeddelelse fra Delta Air Lines

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here