Dansk hoteloperatør åbner Moxy-hotel i Bergen

Foto: Moxy Bergen

I denne uge åbnede den danske hoteloperatør, Core Hospitality, sit andet Moxy hotel. Denne gang på havnefronten i Bergen i Norge.

Dermed har hoteloperatøren Moxy-hoteller i både København og Bergen.

Moxy Hotels er en del af Marriott-kæden og er et såkaldt livsstilshotel, som er målrettet mod det yngre klientel.

Moxy Bergen er karakteriseret af lækkert design med sjove detaljer og tilbuddet om en god beliggenhed til at opleve byens kulturelle historie og udsigt over fjorden. Hotellet består af 199 værelser med et 55” TV med Chromecast, designerfaciliteter og hurtigt Wi-Fi. Hotelejeren GC Rieber Eiendom leder nu efter en restauratør til at åbne ved siden af.

“Vi er virkelig glade for at åbne dette smukke hotel og skal nu kapitalisere på den voksende efterspørgsel efter autentiske oplevelser. Moxy Bergen er designet til den nye demografi af rejsende og adskiller sig fra de eksisterende hoteller i byen. Om dagen vil du finde lokale og rejsende, der arbejder side om side på Moxy. Om aftenen vil de udfordre hinanden til spil og skåle med hinanden”, siger Monica Selvik, hoteldirektøren på Moxy Bergen.

Moxy Bergen er Marriott Bonvoys anden lokation, der åbner i Norge. Den danske hoteloperatør Core Hospitality driver allerede et Moxy hotel i København og har planer om at åbne endnu et Moxy hotel i Tromsø om nogle år. Operatøren annoncerede for nyligt, at pipelinen af projekter også inkluderer Skandinaviens første lejlighedshotel under konceptet Residence Inn by Marriott.

“I dag markerer vores entré på det norske hotelmarked. Det er meget spændende for os at gøre entré i et nyt land med så stærkt et brand, som samtidig er helt unikt på markedet. Det er en stor dag for os og en stor ære at have været med i udviklingen. Nu ser vi frem til at gøre hoteldriften til en succes og at sætte Bergen på Marriott-kortet”, udtaler Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here