Dagbog fra krydstogt: Mød Diego (dag 2)

Så er vi klar med andet afsnit af dette rejsebrev, hvor vores skribent skal krydse Atlanten med Costa Cruises.
Jeg vågner ved 10-tiden. Kigger i programmet. Det viser sig at morgenmad er fra 7 til 10. Pis. Nå men jeg tager tøj på og går på jagt efter en kop kaffe. Jeg er heldig. Det viser sig at de har stillet uret en time tilbage, da vi har passeret Greenwich-medianen.
Der er tre morgenmadsrestauranter (italiensk, international og continental), samt “exclusive”, der dog koster ekstra. Jeg ved ikke hvilken jeg var i. Tror det var italieneren, for der var kødpølse og parmaskinke.
Tilbage til kahytten. Ser et madprogram på tysk tv. Der er mange tv-kanaler, men i dagens program skrev de at de forventede satellitudfald de næste par dage.
Gik lidt rundt på de forskellige dæk, for at udforske skibet lidt. Drak et par Pepsi Max i poolbaren.
Fik lidt frokost kl 1330. Kartoffelmos med svinekød i champignonsauce. Og lidt salat. Buffeterne er lidt kantineagtige. Det var nærmest umuligt at finde en siddeplads. Finder dog en udenfor på dækket.
Diego er her også. I speedos og med et håndklæde over skulderen.
Han har bestilt to fadøl. Til sig selv. Han ser lidt træt ud. Diegos solbriller er seje. Jeg har et par magen til derhjemme.
Gik tilbage til kahytten. Så lidt BBC World. Det er lørdag, så håbede at kunne se Premier League, men det ser desværre ikke ud til at nogen af de 60-70 tv-kanaler viser det.
Skiftede til badetøj og gik til poolen (der er flere, både indendørs og udendørs) med en bog under armen.
Havde glemt mit håndklæde, og det var også blevet lidt overskyet, så var kun ved poolen kortvarigt.
Overskyet ved poolen. Foto: Jens Fisker
Overskyet ved poolen. Foto: Jens Fisker
Har fået stillet uret en time tilbage. Der er stadig frokostbuffet. De her buffeter er farlige. Fik lidt salat med parmaskinke.
En meget tyk tysker sidder skråt over for mig. Han har et par af de der Nike-shirts på med “Pain is temporary..” trykt med kæmpe bogstaver. Ironisk og morsomt.
Pokerturnering
Fandt ud af at der var pokerturnering kl 1500. Så ved jeg hvad jeg skal lave i eftermiddag.
Der er rigtigt mange aktiviteter. Bingo, tango, aerobics osv. Der er også et teater ombord.
Pokerturneringen gik ikke helt som ventet. Finalebord og tredjeplads lyder måske flot, men vi var kun otte med (en hollænder, fire brasilianere, to italienere (far og søn) og undertegnede), og der var kun pengepræmier til nummer et og to. Men bagefter spillede vi cashgame, og her fik jeg hævn.
En styg fyr med Arsenal spillertrøje, Arsenal hættetrøje og Arsenalkasket lurede ved pokerbordet, men spillede ikke. Jeg hader Arsenal.
Jeg smuttede fra bordet kl 1730, gik ned og skiftede til løbetøj, og gik op og tog et antal omgange rundt om skorstenen. En omgang er 155 meter. På Endomondo ser det ret sjovt ud. Ikke nok med at det foregår ude på åbent hav, så bevæger skibet sig jo også. Så min gennemsnitshastighed var næsten 40 km/t. Det havde regnet, men dejligt løbevejr!
Der er absolut ingen lækre damer ombord. Der er nogle få attraktive brasilianske kvinder, men er selvfølgelig afsted med deres ægtefæller. Så dog en meget dejlig brasilianer der arbejdede i souvenirbutikken. Nu overvejer jeg at købe mine julegaver dér!

Gallamiddag

Sådan ser en typisk menu ud i restauranten. Foto: Jens Fisker
Sådan ser en typisk menu ud i restauranten. Foto: Jens Fisker

Efter et bad gik jeg i restauranten. Bemærkede i programmet, at der er en anbefalet dresscode. I går var det casual or tropical. Så vist en enkelt herre i hawaiiskjorte. I dag var det galla. Jeg har dog ikke min smoking med. Så valgte hvid t-shirt og jeans. Dog havde folk dog tydeligvis taget pænere tøj på i dag.

Bøsserne til højre havde rigtigt fint tøj på. Og butterfly. Også i dag tog de mange selfies. Den ene hollænder til venstre havde tuxedo på, den anden jakke og slips. Havde også fået et par brasilianske damer overfor, hvis anslåede alder var 100 år. Hende til højre med paryk.
15310969_10155460343268356_723165427_o-1
Menuen og maden i dag var bedre end i går.
Lagde ud med bønnesuppe med skaldyr. Ganske udmærket og bedre end det lyder. Men blev forstyrret midt i første ret. Halvdelen af mit firepersoners bord blev blev besat af to bøsser fra hhv. Sverige og Belgien. Dem skal jeg dele bord med hver dag til aften, resten af turen. De er flinke og venlige.
Pastaretten var lidt kedelig, hovedretten – meget mørt oksekød, men kedeligt tilbehør og chokoladedesserten alt før sød. Fik to glas hvidvin og to glas rødvin. Rødvinen imponerede mig dog ikke.
Mine bordherrer havde været på mange cruises, på trods af at de nok kun var i starten af 30erne. De boede vist i Barcelona, men den ene havde en lejlighed i Bangkok. De havde booket den samme billet som mig, og havde også kun betalt 2.577 norske kroner for turen.
Klokken blev 21, og jeg gik en tur i casinoet for at se om der var nogle donkeys. Der var ikke et øje i nærheden af pokerbordet.
Gik i den store lobbybar og fik en sodavand.
En gut ved et piano forsøger at spille Elton John og Level 42. Det lyder elendigt.
Arsenalgutten sidder i baren og drikke cognac, men nu i civilt tøj. Han har dog Dennis Bergkamp-sokker på, bemærker jeg tilfældigvis. Han læser Lonely Planet Brazil.
Mine bordherrer dukkede også op i baren. De satte sig hen ved pianoet. Det undrer mig om de virkeligt kan lide musikken? Eller om det var fordi der var nogle ledige lænestole.
Var ude på dækket for at se passagen gennem Gibraltarstrædet. Men det var mørkt og regnede. Vi var også begyndt at mærke at vi var på et skib. Det gyngede lidt.
Mød “Diego”
Jeg gik tilbage indenfor i baren og fik en fadbamse. Diego var også kommet. Igen i matrostøj med tre striber på eupailletterne og ærmerne. Det var ikke samme skjorte som i går. I går havde han kun to striber. Han må være blevet forfremmet.
Diego burde betales af Costa Cruises for at underholde ombord. Foto: Jens Fisker
Diego burde betales af Costa Cruises for at underholde ombord. Foto: Jens Fisker
Nu havde han også hvid kaptajnskasket på. Og samme solbriller. Dem har han på hele døgnet. Indenfor og udenfor.
Mødes med Diego, som har sine obligatoriske to fadøl. Foto: Jens Fisker
Mødes med Diego, som har sine obligatoriske to fadøl. Foto: Jens Fisker
Deigo i sit maritime look. Foto: Jens Fisker
Deigo i sit maritime look. Foto: Jens Fisker

Han smiler kækt til to 60-årige damer, der sidder med tropiske drinks. Han synger med på Eros Ramazzotti og stiller gerne op til fotos. Han er barens omdrejningspunkt. Alle smiler til ham. Jeg overhører at han er fra Curitiba (i det sydlige Brasilien).

En englænder ved siden af mig i baren fortæller at Diego tidligere på dagen rendte rundt på skibet iført kjole og grapefrugter som bryster. Costa Cruises burde betale den mand for at sejle med!
I casinoet uden større held
Gik til casinoet kl 23. Ingen ved texas hold’em-bordet, men mange ved rouletten og de pokerborde, hvor man spiller mod huset. Spillede lidt Fun 21. Vandt lidt håndører. Der kom aldrig nogen hen til texas hold’em-bordet, så jeg forlod casinoet lidt efter midnat. Stødte så ind i bordherrerne, der lokkede mig med ned i natklubben. Fik en gin&tonic. Dem skal jeg ikke have flere af. Den no-name gin, de benytter, smager forfærdeligt.
Jeg går i seng…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here