Comwell overtager Radisson hotel i Odense

Foto: Erling Stausland

Comwell rykker for første gang ind i Danmarks 3. største by, når de fra den 1. januar 2020 overtager driften af Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense og af kongresfaciliteterne i musik- og teaterhuset ODEON samt Odense Koncerthus, der er beliggende ved siden af hotellet. 

Fra og med den 1. januar 2020 bliver Comwell Hotels operatør af det nuværende Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense. Comwell Hotels er desuden i fuld gang med at bygge deres første og største hotel i København, der åbner i januar 2021, og har desuden fremlagt udvidelsesplaner for deres hoteller i Aarhus og Kolding.

Koncernchef i Comwell Hotels, Peter Schelde, glæder sig til at bringe Comwell til Odense:

”Med overtagelsen af hotellet får vi ikke alene vores tredje hotel på Fyn. Vi får også møde- og konferencefaciliteter med stor kapacitet og mange muligheder centralt beliggende midt i landet i Danmarks 3. største by. Det ligger helt i tråd med vores strategi om at ekspandere i de store byer” udtaler Peter Schelde.

Comwell forøger møde- og konferencekapaciteten massivt

I forbindelse med overdragelsen skifter hotellet navn til Comwell H.C. Andersen Odense. Hotellet, der er beliggende i centrum af byen – tæt på banegården, motorvejen og Odense Lufthavn – har 157 værelser, restaurant og møde- og konferencefaciliteter med plads til op mod 1.200 personer i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus, der er beliggende i forlængelse af hotellet.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here