CO2 udslip fra fly er faldet 50% siden 1990

I denne tid har flyselskaber, politikere og ikke mindst klimaforkæmpere en enorm fokus på udledningen fra luftfarten. Men at flyselskaberne nedbringer udledningen og sparer på brændstoffet er der intet nyt i.

Selvom klima og ikke mindst CO2 er en “varm kartoffel” for tiden, så har flyselskaberne i årtier haft fokus på at nedbringe brændstofforbruget. Det handler ganske enkelt om, at brændstof er en af de største udgifter, som flyselskaberne har – og derfor giver det god økonomisk mening – og som bieffekt nedbringer det udledningen af klimagasser.

Iflg. International Air Transport Association (IATA) så er CO2 udledningen per passager faldet med mere end 50% sammenlignet med 1990. Meget af dette fald handler om at luftfartsbranchen har sparet omkring 2,3% brændstof pr. år siden 2009, hvilket er 0,8% mere end målsætningen.

Besparelsen opnåes ved en kombination af mere effektive fly og effektivisering af de operationelle procedurer.

Undersøgelser, som IATA har foretaget, viser at indsatsen for at nedbringe antallet af flyrejsende via skatter og afgifter er ineffektivt og i det store hele ikke hjælper på at nedbringe udledningen af CO2.

Læs også: Derfor hjælper flyskatter ikke klimaet

IATA-chef, Alexandre de Juniac, kritiserer afgiftsglade politikere ganske kraftigt:

“Beskatning målrettet mod at stoppe folk i deres frihed til at flyve vil gøre rejser dyrere, men kun gøre meget lidt for at nedbringe CO2 udledningen. Det er en politisk “feel good” løsning, som ikke tager ansvar for den negative indflydelse det har på økonomien og mobilitetsbegrænsningen som rammer personer med lavere indkomster” siger han.

Langsigtet er luftfartens mål at reducere udledningen via renere teknologi. Men dette vil kræve en økonomisk sund branche, som kan finansiere de omfattende investeringer, som er nødvendige for at flyve mere bæredygtigt.

Læs også: Er flyselskabernes klima- og miljøtiltag mest “greenwashing”?

“Regeringer må fokusere deres indsats korrekt. Flyvning driver vækst. Det er ikke fjenden. At skære ned i CO2 udledningen skal være hovedfokus” fortsætter de Juniac.

IATA understreger desuden, at der kræves lederskab på politikerne, som kan give gode insentiver for at kommercialisere bæredygtige brændstoffer og støtte forskning indenfor udviklingen af nye generationer brændstof.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here