I hele december samler Clarion Hotel Copenhagen Airport julegaver ind til EventyrJul, der gør juletiden lidt lysere for børn i en vanskelig livssituation.
Igen i år samarbejder Clarion Hotel Copenhagen Airport med den frivilligt drevne organisation EventyrJul om at indsamle gaver til børn fra udsatte familier i hele december. Gaverne uddeles juleaften, hvor de har inviteret 250 børn og voksne fra København til en julefest med børnene i centrum.
“Vi er dybt taknemmelige for, at Clarion Hotel Copenhagen Airport igen vil være med til at støtte EventyrJul og de socialt udsatte børn, der deltager i vores arrangement den 24. december. Julegaver har en kæmpe betydning for børn, men ikke alle familier har råd til at give deres børn gaver. Derfor har det en uvurderlig betydning, at Clarion giver deres gæster mulighed for at hjælpe med at give børnene en eventyrlig jul,” siger Dorthe Bang Friberg, bestyrelsesformand i EventyrJul.
Siden 2012 har Nordic Choice Hotels hvert år indsamlet julegaver til børn, som befinder sig i en vanskelig livssituation, gennem initiativet Ensomt juletræ søger julegaver.
Naboer, gæster og ansatte kan lægge gaver under juletræer på samtlige af kædens hoteller i Norden. Hotellerne giver så gaverne videre til en lokal organisation eller forening, som bidrager til at gøre en forskel i juledagene for børn i lokalmiljøet. Engagementet og giverglæden har været stort helt fra starten, og i alt er der blevet indsamlet 360.000 julegaver.
“Julestemningen indfinder sig først på hotellet, når juletræet i lobbyen langsomt men sikkert fyldes op med gaver fra børn og voksne i lokalmiljøet, som skal gives videre til nogen, hvor de betyder ekstra meget. Den indsats, som EventyrJul gør for mennesker i en vanskelig livssituation her i København, er utroligt vigtig, og vi er glade for at kunne bidrage til deres arbejde. I julen skal vi tænke på hinanden, og det er måske en kliche, men for mange er det ofte en større glæde at give end at få,” siger Jesper Olesen, direktør for Clarion Hotel Copenhagen Airport.
Sådan bidrager du:
1. Køb en gave, og pak den ind. Tænk på, at gaven kan være noget, som et barn gerne vil have og ønsker sig – ikke bare noget, du tror, barnet har brug for.
2. Pak gaven ind, og sæt en seddel på, der beskriver, hvilken alder eller hvilken interesse gaven kan passe til. For eksempel “God jul til dig, som er 3–5 år gammel og kan lide at lege udendørs. Julehilsen fra Pia”.
3. Aflever julegaven på Clarion Hotel Copenhagen Airport mellem 2. og 20. december.
Om Clarion Hotel Copenhagen Airport
Så kommer du forbi Clarion Copenhagen Airport i december måned, så kan vi stærkt opfordre til at tage en julegave med og lægge under træet i lobbyen.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.