Check ind hos SAS op til 30 timer før afgang

Nu kan du checke ind hos SAS 30 timer før afrejse. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Fra den 12. februar 2020 ændrer SAS sin check-in tid, hvis du selv gør det online. I fremtiden kan du checke ind helt op til 30 timer før din første flyafgang går. Se de nye regler her.

Nu får du bedre mulighed for at checke ind i god tid når du flyver med SAS. Fra den 12. februar 2020, så ændrer SAS check-in tiden fra 22 timer før afrejse til 30 timer før – ihvertfald på de fleste afgange. Fremover vil SAS også sende sms og email med påmindelser på dette tidspunkt.

For rejser til USA, så vil det være muligt at checke ind 24 timer før afrejse.

Online check-in vil være tilgængeligt indtil en time før afgang.

I visse tilfælde vil det også være muligt at checke ind, hvis du har to separate billetter.

Det gælder i følgende tilfælde:

  • Travel Pass i kombination med e-ticket
  • E-ticket i kombination med Travel Pass
  • To forskellige reservationer med Travel Pass
  • To forskellige reservationer med e-ticket

Ovenstående gælder hvis forbindelsesflyet er med enten SAS eller Widerøe.

Passagerer som flyver med SAS eller Widerøe på første flyvning kan ligeledes checke ind på hele rejse, hvis de fortsætter med Star Alliance eller Air Baltic.

Der er dog enkelte restriktioner, hvor online check-in ikke er muligt. F.eks. hvis der er tale om et barn der rejser alene, man medbringer kæledyr eller i andre tilfælde med visse specialbilletter.

Op til 6 passagerer i samme booking kan checke ind online.

Check ind i lufthavnen og aflevering af bagage kan stadig ske efter de nuværende regler. På udestationer er det normalt 2-4 timer før afrejse, mens det kan ske tidligere på SAS baser. Aflevering af bagage kan normalt kun ske samme døgn, som din rejse afgår.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here