British Airways vil investere i at udvikle nyt og bæredygtigt brændstof til flyene

Foto: Stuart Bailey / British Airways

Flyselskaberne står i denne tid i kø for at fortælle om hvor meget de har tænkt sig at gøre for miljøet. Om det er nye og mere brændstofbesparende fly, udvikling af elektriske fly eller servering af veganermad ombord, så er der snart ikke et flyselskab, som ikke gerne fortæller om hvor meget de arbejder på at blive mere bæredygtige. Men nu går British Airways et skridt videre og investerer store summer i at udvikle fremtidens miljøvenlige brændstof.

Under navnet “BA 2119: Future of Fuels” har British Airways nu inviteret engelske universiteter til at konkurrere om at udvikle et bæredygtigt brændstof, som kan bruges på flyene i fremtiden. Vinderen vil endda modtage finansiering for yderligere research og få muligheden for at arbejde tæt sammen med specialister i branchen.

IAG, som er British Airways moderselskab, vil over de næste 20 år investere 2,6 mia. kroner ($400 mio) på alternative og bæredygtige brændstoffer. Dette er det højeste beløb som noget flyselskab i verden nogensinde har investeret på dette område. Derudover er British Airways også det første flyselskab i Europa, som vil investere i produktionsfaciliteter, som kan lave brændstof af husholdningsaffald.

Sammen med Cranfield University, så har British Airways nu udfordret akademikere over hele England til at udvikle et alternativt og bæredygtigt brændstof, som kan bruges på langrutefly. Målet er nul-udledning.

Holdet af forskere som vinder udfordringer vil modtage 25.000 engelske pund til at hjælpe med yderligere forskning og research på området.

Udfordringen sker i forbindelse med at British Airways næste år fejrer sit 100 års jubilæum.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here