British Airways med forbedringer i World Traveller serveringen

British Airways har igangsat et større projekt – til flere millioner engelske pund – for at opgradere serveringen på deres Economy Class på langruterne. Denne klasse kalder selskabet for World Traveller. Selskabet mener at det vil give kunderne en meget bedre oplevelse og ikke mindst valgfrihed mht. hvad de får serveret ombord.

Kunder vil opleve nye menuer med et meget større udvalg – og både kvantitet og kvalitet lover de bliver hævet på både hovedmåltidet og snacks undervejs. (Du kan se billeder af måltiderne nederst i artiklen)

Fremover vil udvalget omfatte:

  • Velkomstdrink med pretzels
  • Fire retters måltid med forret, hovedret, ost og dessert. Hertil brød og en vandflaske.
  • Regionale måltider baseret på destinationen
  • Magnum is
  • “Tuck-box” med chokolade og chips
  • Varm morgenmad på de længste ruter som flyver over natten
  • “Graze” film-snack boks på længere flyvninger
  • Gratis drikke

Hidtil har passagererne på World Traveller fået serveret en lille snack, et tre-retters hovedmåltid eller et let måltid – afhængig af flyvetiden – samt gratis drikke.

Serveringen skal forbedres ombord hos British Airways

Det nye cateringkoncept starter allerede 17. januar 2018 og første flyvning med det nye koncept vil være rute BA117 fra London Heathrow til New York JFK med afgang kl 08:25. Menuen vil herefter blive skiftet ud hvert halve år.

Vores kunder fortæller os, at når de rejser på interkontinentale flyvninger, så er det god mad og drikke, som udgør forskellen for dem. Vi ved at serveringen ombord er vigtig for kundetilfredsheden, så vi ønsker hele tiden at levere en meget god oplevelse. Med denne multi-million pund investering har vi fokuseret på at introducere mere kvalitet og kvantitet i serveringen, så vi giver vores kunder smagfulde måltider og lækre snacks på flyvningerne siger British Airways director of brand and customer experience Carolina Martinoli.

Vores nye fire retters hovedmåltid er blevet udviklet af et team af kokke, så der er kraftig og god smag – også i 35.000 fods højde. Og vi har udarbejdet regionale retter afhængig af ruten. Til det andet måltid undervejs vil valget enten blive en smagfuld sandwich eller en god pizzawrap – begge serveret med tilhørende snacks afhængig af længden på flyrejsen, fortsætter hun.

Vores kunder har også fortalt os, at de ønsker at kunne gemme noget af serveringen til senere på flyveturen, så vi har erstattet glasset med vand med en hel flaske Highland Springs kildevand og byder også på en “Graze” snackbox på de længste flyvninger. Vi vil også tilbyde kunderne en Magnum is på dagsflyvninger fra London og en “Tuck-box” på flyvninger tilbage til London siger Martinolli.

Velkomstdrink og pretzels

British Airways kunder vil blive ønsket velkommen ombord med en drink og lidt pretzels.

Derefter vil der blive serveret et fire-retters måltid bestående af en couscous salat, hovedret med kyllingegryde med en ale-sauce, colcannon mash og grøntsager – eller en vegatarisk tomat og grøntsagsret med farfalle. Desserten vil være en Pots & Co. saltet karamel og chokolade mousse og derefter ost og kiks. Som tilbehør serveres også brød og en flaske vand.

På de kortere internationale dagsflyvninger til destinationer, som f.eks. New York eller Dubai, så vil passagererne også få en sandwich med for eksempel æg og en chokolade eller energibar. På de længere dagsflyvninger til destinationer som Cape Town og Hong Kong vil måltid nr. 2 være et varmt måltid, som f.eks. pizzawrap eller et lokalt alternativ med pasta, en chokolade brownie og en drink – udover en “Smokehouse BBQ Graze Snack Box”. En varm engelsk morgenmad vil også blive serveret på disse længere flyvninger, som går om natten.

Magnum is i forskellige varianter vil tilbydes på flighter ud af London

Passagerer på dagflyvninger ud af London vil blive tilbudt Magnum is i forskellige varianter, mens de som tager en natflyvning vil blive tilbudt en “tuck-box” med forskellige typer snacks i. Der vil også være snacks tilgængelige i galley undervejs.

Tuck-box med et varieret udvalg af snacks.

British Airways vil også fokusere på regionale retter i forhold til destinatoner de flyver til.

Her vil man finde kylling i spicy Cheng Du sauce til Kina, Hong Kong, Japan og Korea. Kathrikai Milagu Seeragam og Channa Dal på flyvninger til Indien. På ruter til mellemøsten vil man tilbyde kylling i krydret arabisk sovs.

Regionale morgenmadsalternativer vil omfatte Chicken Congee på ruter til det fjerne Østen og indiske specialiteter på ruter til indien.

For passagerer med specielle behov for diætmad, så vil der være mulighed for at bestille dette indtil 24 timer før afgang.

Passagerer, som er ude efter lidt specialbehandling, vil kunne forhåndsbestille enkelte måltider ud af London Heathrow mod et tillæg. Også disse retter må bestilles senest 24 timer før afgang. Tilbuddet omfatter et “Gourmet dining meal” for 18 engelske pund, “Taste of Brittain” eller “Taste of India” for 16 pund og en “Great British Breakfast”, en “Healthy Choice meal” eller en “Vegetarian Kitchen”, alle til 15 pund. Du kan se oversigten over disse retter her på dette link.

British Airways vil også investere 4,5 milliarder engelske pund over de næste fem år i forbedringer for passagerene. Dette inkluderer installering af det bedste WiFi netværk og strømudtag i hvert sæde. 128 langdistancefly skal have nyt interiør og selskabet skal tage imod 72 nye fly. Selskabet investerer derudover 600 millioner pund bare i deres Business Class på langdistance, Club World. Dette inkluderer forbedret catering, luksuriøst White Company sengetøj, plus – fra 2019 – et nyt sæde med direkte adgang til midtergangen. I år vil British Airways åbne 6 nye ruter, inkluderet Nashville og Seychellerne.

Her er billeder af de forskellige hovedmåltider:

Alle billeder: British Airways

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here