British Airways introducerer automatiske boarding gates

Foto: British Airways, Stuart Bailey

Fremover kan passagerer hos British Airways komme endnu hurtigere ombord på flyet. Flyselskabet lancerer nemlig nu automatiske boardinggates, så passagerer selv kan scanne deres boardingpas og få direkte adgang til flyet.

British Airways er kommer med flere nyheder de seneste dage. F.eks. kunne vi igår afsløre at de nu introducerer WiFi ombord på alle deres fly og i morges kunne vi fortælle om ændringerne, som senere på året bliver indført på Club World (Business Class).

”Boardingkort, tak”. Sådan lyder ordene ofte, inden man som passager kan begive sig ombord på et British Airways fly. Men det er snart fortid.

Nu installerer flyselskabet nemlig automatiske boardinggates, der gør det muligt for flypassagerne selv at boarde blot ved at indføre deres boardingkort i en scanner.

Foto: Stuart Bailey/British Airways
Foto: Stuart Bailey/British Airways

”De nye, automatiske boardinggates gør rejsen gennem lufthavnen nemmere for vores kunder, hvilket har været et ønske fra dem, som vi nu er glade for at kunne imødekomme. Foruden de nye boardinggates har vi tidligere indført automatiske bag-drops, som også har forkortet vores passagerers tid i lufthavnen,” siger Anne-Louise Eppler, Corporate Sales Manager Nordics hos British Airways.

Passagerernes ansigter vil fremover blive scannet via en digital scanner allerede ved security, som senere matches med deres boardingkort ved de automatiske boardinggates, så de får direkte adgang til flyet. Sikkerheden er altid i centrum hos British Airways – det gælder også for den nye biometriske ansigtsgenkendelses-teknologi, som er et af de mest avancerede tekniske systemer til formålet set i forhold til andre luftfartsselskaber og lufthavne.

Self Service Boarding Gates hos British Airways Heathrow Terminal 5. Foto: Stuart Bailey/British Airways
Self Service Boarding Gates hos British Airways Heathrow Terminal 5.
Foto: Stuart Bailey/British Airways

Til at starte med bliver de nye boardinggates indført på British Airways’ indenrigsruter, men planen er at installere dem på samtlige internationale flyvninger indenfor nærmeste fremtid.

”Indførelsen af de nye automatiske boardinggates er en del af en større investering i ny teknologi, som vil forbedre vores kunders oplevelse i lufthavnen, når de flyver med British Airways,” siger Anne-Louise Eppler.

British Airways har desuden netop åbnet en ny First Wing i Heathrow lufthavns terminal 5 – et eksklusivt og re-designet check-in område for flyselskabets premium kunder.

British Airways nye First Wing i London Heathrow Foto: Nick Morrish/British Airways
British Airways nye First Wing i London Heathrow
Foto: Nick Morrish/British Airways
LONDON, UK:  First Wing at Terminal 5, London Heathrow on 4 April 2017 (Picture by Nick Morrish/British Airways)
LONDON, UK:
First Wing at Terminal 5, London Heathrow on 4 April 2017
(Picture by Nick Morrish/British Airways)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here