British Airways forbedrer den personlige kundeservice i Heathrow

Foto: British Airways

Den moderne kundeservice får ofte skyld for at være upersonlig og ikke at give plads til at medarbejder kan være fleksible og tænke ud af boksen. Det forsøger British Airways at ændre på ved at forbedre kundeservicen i London Heathrow.

British Airways er igang med en større investering i at forbedre kundetilfredsheden i denne tid. Tidligere har de meldt ud at de forbedrer hjælpen til passagerer, som har videreforbindelse i London Heathrow og at de også er igang med en større opgradering af catering ombord på flyene.

Læs også: Tjen dobbelt Avios hos British Airways resten af året

Det engelske flyselskab vil nu investere et stort millionbeløb i at uddanne personale, som kan give personlig kundeservice i London Heathrow.

Disse medarbejdere, som er såkaldte “floor workers” eller “værter”, som British Airways kalder dem, skal have mulighed for at hjælpe kunderne med en lang række udfordringer. F.eks. vil de blive i stand til at hjælpe med reservationer, billetering, flyændringer, ombookinger, eftersøge forsinket bagage og opdateret flyinformation.

Læs også: British Airways skifter cateringleverandør til en af verdens bedste

Medarbejderne vil blive udstyret med en tablet, som giver dem adgang til en lang række systemer, som kan hjælper kunderne med at få løst evt. udfordringer på rejsen.

Udrulningen af den mere personlige kundeservice starter i Terminal 5 på Heathrow og planen er at den senere skal rulles ud til flere lokationer.

Klaus Goersch, BA’s Chief Operating Officer siger:

“Dette vil ændre den service vi kan yde i Heathrow, men i virkeligheden er det en ganske simpel idé. Det handler om at stole på vores medarbejdere og give dem de værktøjer de har brug for til at yde den bedste service til vores passagerer. Vi opfordrer vores værter til at behandle passagererne, som de ville behandle deres egen familie og til at tage ansvar for at få problemerne løst.”

Læs også: British Airways forbedrer servicen for transferpassagerer

Den nye tilgang til kundeservice skal efter planen udvides til at alle medarbejdere i Heathrow – uanset hvilket område de arbejder i – kan give kunderne endnu bedre service.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here