British Airways fejrer 100 års jubilæum med specialmalet retro-fly

Sådan så bemalingen oprindeligt ud i 60'erne og 70'erne. Foto: British Airways

Der er mange flyselskaber, som har såkaldte retro-bemalinger af deres fly. Her vælger flyselskaberne at male nye fly i samme farver og design som man har haft tidligere i historien. Nu vil British Airways fejre deres 100 års jubilæum med et specialmalet retro-fly.

Flyet som British Airways vil male i såkaldte BOAC-farver er et Boeing 747 med registreringnummet G-BYGC, som netop nu er til vedligehold. Det vil vende tilbage til London Heathrow lufthavnen d. 18. februar 2019 og blive sat i drift umiddelbart derefter.

British Airways fortæller, at dette er det første fly – af en række – som skal bemales med tidligere design fra selskabets lange historie.

Sådan kommer Boeing 747-flyet til at se ud. Grafik: BA

Vi skal dog ikke forvente at deres nye Airbus A350-fly, som bliver leveret senere i år, kommer i retro-bemaling. Her fortæller flyselskabet at disse bliver leveret i det nuværende farveskema – ligesom alle andre fabriksnye fly, men der vil komme flere andre retro-bemalinger i løbet af året.

Specialbemalingen – i BOAC-farver – er en del af flyselskabet store fejring af deres 100 års jubilæum i år. BOAC – British Overseas Airways Corporation – er et af de selskaber som blev slået sammen for at danne det British Airways vi kender i dag.

Bemalingen, som nu bliver brugt på Boeing 747-flyet, stammer fra perioden fra 1964 til 1974 og blev også dengang brugt på Boeing 747-fly. Tidsmæssigt passer denne markering også med 50 års dagen for den første Boeing 747-flyvning.

British Airways har en lang og stolt historie i luftfarten – og derfor vælger flyselskabet nu at fejre jubilæet med at gen-introducere flere af de gamle bemalinger på flyene. Det bliver et spændende historisk tilbageblik at se de gamle bemalinger på flyene igen – og helt sikkert et populært islæt for de mange flyspottere rundt omkring i verden.

BOAC-bemalingen af Boeing 747-flyet vil bestå frem til 2023, hvor det er planen at flytypen skal pensioneres fra British Airways flåden.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here