British Airways åbner ny rute til Det Indiske Ocean

British Airways Dreamliner B787. Foto: British Airways

British Airways kommer fra foråret til at tilbyde sine solhungrende passagerer en ny rute til Det Indiske Ocean.

Fra 24. marts 2018 vil British Airways tilbyde en helt ny rute fra London Heathrow til Seychellerne. Dermed bliver selskabet det eneste selskab, som tilbyder direkte ruter fra England til ferieparadiset i Det Indiske Ocean.

Seychellerne er et yndet rejsemål for mange solhungrende turister, som ønsker lidt ekstra. Bl.a. er det et populært rejsemål på bryllupsrejser og når der skal fejret lidt ekstra eller man ønsker at forkæle sig selv med lidt luksus.

Ruten vil blive fløjet med Boeing 787-9 Dreamliner fly fra London Heathrow to gange pr. uge fra d. 24. marts 2018 og frem til vinterprogrammet i oktober. Afgangene vil blive på onsdage og lørdage.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here