Black Flyday er overskriften på SAS udsalget her i ugen op til Black Friday. For SAS har som så mange andre flyselskaber tilbud sidst i november.
Ethvert flyselskab med respekt for sig selv er med på Black Friday bølgen, Naturligvis også SAS. Her er reglerne:
- Billetterne skal bestilles senest tirsdag d. 2. december
- Rejseperioden er:
- Indenrigs, Europa og Afrika: 15. december 2025 – 14. juni 2026
- Nordamerika og Asien: 12. januar – 26. maj 2026
Normalt har jeg altid været glad for, at SAS ikke gemmer tilbuddene på specielle tilbudssider eller bag halv hemmelige kampagnekoder. Men denne gang skal billetterne reserveres på denne side: https://www.sas.dk/kampagne/black-friday-deals. Den er opbygget på samme måde som den velkendte lavpriskalender. Det betyder også, at du kan lave de kendte søgninger fra lavpriskalenderen: Geografiske områder, rejsetyper (sol og strand, skirejser eller week-end) eller nye destinationer.
Det viser sig dog, at du også får Blak Flyday priser i lavpriskalenderen. Så igen tak til SAS for at have gennemsigtige priser under udsalg.
Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra SAS.







