Billige DSB-billetter: Rejs Orange for 99 kroner

Foto: René Strandbygaard/DSB

Så har DSB igen orange billetter i en sommerkampagne. For bare 99 kroner kan du tage en lang togtur i Danmark. Og der er mange billetter – også på populære tidspunkter.

Efter det kaos, DSB havde tidligere på ugen, kan det være vanskeligt at blive begejstret for billige tog-billetter. Men nu er arbejdet på med køreledninger og skinner færdiggjort. Og så må vi forvente at togene kører til tiden.

Mange afgange til 99 kroner

Vi er efterhånden vant til, at når flyselskaberne har kampagner, så er det svært at finde de billige billetter. Men sådan er det ikke med DSB. Der er masser af orange billetter. Også dem til bare 99 kroner. Nedenfor vises resultatet af en søgning på billetter mellem Aarhus og København fredag d. 31. juli.

Der er 5 afgange om formiddagen mellem kl. 9.20 og 12.20, hvor jeg kan komme til København for bare 99 kroner. Men du kan ikke forvente at få billige billetter på de tidspunkter på dagen, hvor alle rejser med toget. DSB har lavet denne oversigt.

Orange billetter

De såkaldte orange billetter gælder til en specifik afgang. De kan ikke ændres efter køb, og du kan heller ikke fortryde og få pengene tilbage. En voksen kan gratis tage 2 børn med under 12 år. Børn i alderen 12 – 15 år kommer med for halv pris. Du køber billetterne på DSB’s hjemmeside.

Du kan læse mere om de orange billetter her. Kampagnen løber frem til 9. august. Billetterne skal købes mindst 4 dage før rejsen.

Artiklen er baseret på oplysninger om orange billetter på DSB’s hjemmeside.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here