Du får ekstra mange EuroBonus point, når du reserverer bil inden udgangen af marts. De fleste udlejningsfirmaer er med denne gang.
Så har EuroBonus igen en kampagne, hvor du kan få rigtigt mange bonus- og niveaupoint. Skal du leje en bil, så er det med at kikke på mulighederne.
Fælle for alle firmaer er, at bilen skal reserveres senest 31 marts og via denne side. Men ellers er betingelserne og pointoptjeningen meget forskellig.
Disse firmaer er med i denne omgang:
- Avis
- Europcar
- Hertz
- SIXT
Her er en oversigt, der viser, hvad de forskellige firmaer tilbyder.
Avis
Hos Avis gælder kampagnen frem til 31. august. Kampagnen gælder ikke de mindste biler og heller ikke for Prestige og Van. Antallet af point afhænger af lejemålets længde.

Du får:
- 5.000 Bonuspoint + 2.500 Niveaupoint for lejemål i 14-28 dage
- 3.500 Bonuspoint + 1.750 Niveaupoint for lejemål i 8-13 dage
- 2.500 Bonuspoint + 1.250 Niveaupoint for lejemål på 3-7 dage
Du kan højst bruge kampagnen 3 gange. Men antallet af point er væsentligt højere end den normale optjening på 1.000 bonus- og 500 niveaupoint for EuroBonus medlemmer med basis og sølvkort. EuroBonus medlemmer med Guld- og Diamantkort får normalt 1.500 bonuspoint og 750 niveaupoint.
Der optjenes yderligere 500 bonuspoint, når du betaler med et SAS EuroBonus MasterCard.
Europcar
Hos Europcar er pointoptjeningen omsætningsbaseret. Vi får normalt 3 bonuspoint for hver euro, lejemålet koster (dog kun på basislejen. D.v.s. vi får ikke point på betaling for forsikring, brændstof, lufthavnsgebyrer etc.). Antallet af niveaupoint er 50% af antallet af bonuspoint.

Kampagnen gælder for lejemål, hvor bilen hentes senest 31. juli (ja, det står der i betingelserne. For nogle af de andre udlejningsfirmaer skal lejemålet afsluttes inden sidste dato i kampagneperioden).
I kampagnen fordobles antallet af optjente point for lejemål på 2 – 6 dage. Antallet af point tredobles for lejemål på 7 – 28 dage. Bemærk dette tilbud ikke gælder for leje i USA, Canada, Japan, Indien og Kina.
Hertz
Når du lejer bil hos Hertz får du flere point, jo længere tid, du lejer bilen. Normalt får du:
- 500 niveau- og 1.000 bonuspoint på 1 – 6 dages leje
- 750 niveau- og 1.500 bonuspoint på 7 – 27 dages leje
- 1.000 niveau- og 2.000 bonuspoint på lejemål på mindst 28 dage

Denne kampagne gælder kun for lejemål i Norden (Danmark, Sverige og Norge). Og bilen skal hentes senest 30. juni. Du får:
- Lej 1 – 2 dage: Optjen 1.500 Bonuspoint + 750 Niveaupoint
- Lej 3 – 4 dage: Optjen 3.000 Bonuspoint + 1.500 Niveaupoint
- Lej 5 – 6 dage: Optjen 5.000 Bonuspoint + 2.500 Niveaupoint
- Lej 7 – 9 dage: Optjen 8.000 Bonuspoint + 4.000 Niveaupoint
- Lej 10+ dage: Optjen 10.000 Bonuspoint + 5.000 Niveaupoint
SIXT
SIXT givet normalt bonuspoint efter størrelsen på bilen. Vi får:
- 1.000 bonuspoint på Mini, Economy & Compact biler
- 1.250 bonuspoint på biltyperne Intermediate, Standard and Full-Size
- 1.500 bonuspoint på typerne Premium, Luxury and Special cars
Det fremgår af betingelserne, at vi ikke optjener niveaupoint hos SIXT – men på udlejnings-siden står: NYT: Optjen bonuspoint og level point med SIXT. Og når du søger på lejemål fremgår det også, at antallet af niveaupoint er 50% af antallet af bonuspoint. Så det vil være en god ide at lade en korrekturlæser kikke på teksten.

Kampagnen gælder for lejemål indtil udgangen af april og giver:
- 1.500 EuroBonus bonuspoint for alle bookinger af Economy Elite, Compact, Intermediate, Standard
- 2.000 EuroBonus bonuspoint for alle bookinger af Compact Elite, Intermediate Elite, Standard Elite, Full-Size, Premium, Luxury
- 3.000 EuroBonus bonuspoint for alle Full-Size Elite, Premium Elite, Luxury Elite, Extraordinary
Der står ikke noget om optjening af niveaupoint i oversigten. Men niveaupoint fremgår af de forskellige lejemuligheder, du får tilbudt. Kampagnen gælder ikke for lejemål i Sverige.
HUSK: Dokumentation og prischeck
Når du reserverer bil, vil du altid kunne se, hvor mange point, du optjener. Det står i den højre side af skærmbilledet, lige over prisen

Vi vil anbefale, at du altid gemmer en kopi af dette skærmbillede. For vi har set eksempler på, at de ikke er altid, at det forventede antal point kommer ind på kontoen – og så er det godt at have dokumentationen på plads, når vi skal efterregistrere de manglende point.
Afslutningsvis skal vi også opfordre til, at du undersøger priserne på andre portaler og tilbudssider. Det er sandsynligt, at du du kan finde billigere tilbud andre steder. Så skal du finde ud af, om merprisen kan retfærdiggøres af de optjente point. Og så skal du naturligvis altid sikre dig, at de tilbud du sammenligner har samme betingelser, som eksempelvis: Muligheden for at afbestille uden omkostninger, antallet af gratis kilometer og gebyrer.
Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra SAS EuroBonus








