Billeje april 2026: Hertz EuroBonus kampagne

Dobbelt point på billeje hos Hertz gør det lettere at få guld- og diamantkort i EuroBonus – og få Fly status på SAS EuroBonus MasterCard Premium.

Så har Hertz igen en kampagne, hvor vi kan få det dobbelte antal EuroBonus point, når vi lejer bil. Jeg kan leje bil for en enkelt dag og hente 1.000 niveau point og 2.000 bonuspoint for godt 450 kroner. Det er lige før, jeg vil tage det tilbud bare for at køre til bageren efter rundstykker.

Eksempel på leje af bil hos Hertz i Aarhus. For godt 450 kroner får jeg den billigste bil (Ford Fiesta) i 24 timer + 1.000 niveau point og 2.000 bonus point.

Her er tilbuddet

Du får det dobbelte antal point, d.v.s.

  • 2.000 Bonus point + 1.000 Niveau point for 1 – 6 dages leje
  • 3.000 Bonus point + 1.500 Niveau point for 7 – 27 dages leje
  • 5.000 Bonus point + 2.500 Niveau point for mindst 28 dages leje BEMÆRK: Denne del af kampagnen gælder kun i Canada.

Bilen skal reserveres inden den 19. april, når den lejes i disse lande: Storbritannien, Italien, Spanien (ekskl. Balearerne), Frankrig, BeNeLux, Tyskland, Norge, Sverige, Danmark og Finland. For leje af biler i alle andre lande er fristen 15. april 2026.

Lejemålet skal starte mellem den 15. april og den 31. maj 2026 (d.v.s. bilen skal afhentes i denne periode). Der er en del undtagelser – så tjek betingelserne nederst på denne side.

Hertz giver også 15% rabat i denne kampagne. Da vi har valgt at fokusere på optjeningen af EuroBonus point, bliver denne del af kampagnen nærmere beskrevet og analyseret.

Reservationen skal ske via denne side (og det vil være en fordel at være logget ind på din EuroBonus profil).

Husk dokumentation

Somme tider kommer kampagne pointene ikke ind på EuroBonus kontoen. Derfor anbefaler vi, at du genner skærmbilledet fra din reservering, så du har dokumentation for det lovede antal point. Det vil være vigtigt, når du senere skal “klage” over manglende point.

Hertz bliver mere konkurrence dygtig – men tjek prisen

Med denne kampagne bliver Hertz mere konkurrencedygtig sammenlignet med andre biludlejningsfirmaer – i hvert fald, når et af de vigtige kriterier for kunderne er, at der skal optjenes EuroBonus point.

Men det vil aldrig skade at tjekke priserne hos andre firmaer, der udlejer biler – også gerne forskellige portaler. Det vil være med til at give information om, du kommer til at betale en overpris. Og i givet fald, hvor meget, du betaler for EuroBonus pointene.

Øvrige betingelser

Der er en række øvrige betingelser i denne kampagne. En af dem er, at i en række lande får man ikke dobbeltpoint i disse perioder (de såkaldte blackout-perioder):

  • Tjekkiet: 16/05/2026 – 18/05/2026
  • Italien: 28/05/2026 – 31/05/2026 (kun Bologna, Firenze og Pisa)
  • Pakistan: Alle hverdage
  • Singapore: 30/04/2026 – 01/05/2026, 26/05/2026 – 27/05/2026 & 31/05/2026
  • Slovenien: 28/04/2026 – 04/05/2026
  • Spanien: 23/04/2026 – 26/04/2026 (kun Jerez) & 14/05/2026 – 17/05/2026 (kun Barcelona)
  • Storbritannien: 01/05/2026 – 04/05/2026 & 22/05/2026 – 25/05/2026

Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra SAS og information på denne side.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here