Biden vil ikke lempe rejserestriktioner fra Europa

I går underskrev Præsident Trump et dekret, som skulle ophæve de nuværende rejserestriktionerne fra bl.a. Europa til USA og erstatte dem med krav om negativ Corona-test. Men den tiltrædende Præsident Biden’s administration meldte hurtigt ud at de ikke havde i sinde at gennemføre disse lempelser. Tværtimod advarer de om strammere restriktioner.

En af de sidste ting Præsident Trump gjorde i sit embede var et ophæve de stramme indrejseregler der er for bl.a. rejser fra Europa og i stedet lade dem erstatte med et testregime, som kræver negativ Corona-test eller bevis for overstået infektion.

Men den kommende Præsident Bidens administration har ikke i sinde at lempe indrejsereglerne, som mange flyselskaber ellers har presset på for længe.

De nuværende indrejserestriktioner har betydet et fald i antallet af rejsende mellem Europa og USA på hele 95% og er katastrofal for bl.a. luftfarten og relaterede brancher.

Kommende Præsident Bidens pressesekretær, Jennifer Psaki, meldte kort efter dekretets underskrivelse ud på Twitter at Biden ikke ville gennemføre lempelserne.

Så ikke nok med at Biden administrationen planlægger at rulle Trumps lempelser tilbage, så kunne noget tyde på at de også planlægger at stramme de nuværende restriktioner yderligere.

Hendes tweet melder dog ikke noget om hvilke nye restriktioner der planlægges.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

1 KOMMENTAR

  1. Trods de hindringer det fortsat måtte betyde for indrejse i USA og flyrejser dertil – et fornuftigt skridt at reagere på denne sidste hovedløse gerning fra Trump. Tålmodighed – vi skal nok komme til USA !

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here