Bestil nu: IHG hæver pointprisen for bonusovernatninger på over 500 hoteller

IHG Rewards Club hæver fra 14. januar 2019 pointpriserne på over 500 hoteller i hele verden, så bestil nu til den lavere pointpris, hvis du har planer om at bruge bonuspoint til hotelophold hos kæden.

Det er ikke unormalt at hotelkæder med jævne mellemrum justerer pointprisen for bonusnætter på deres forskellige hoteller rundt omkring i verden. Det kan bl.a. ske i forbindelse med at nogle hoteller er meget populære eller har fået lavet større forbedringer – og dermed også har sat priserne for penge op. Det sker også at hotellernes loyalitetsprogrammer kommer med større justeringer, som rammer de fleste hoteller og mere ligner en devaluering af pointene.

Det er nok mere sidstnævnte som er tilfældet i den store pointjustering, som IHG Rewards Club kommer med d. 14. januar 2019.

I alt er der små 700 hoteller i kæden, som får det antal point en bonusnat koster justeret. Over 80% af disse hoteller bliver dyrere at bo på end hidtil – specielt mange af hotellerne ligger i USA.

Hør også: Podcast om IHG Rewards Club – alt du bør vide

Den gennemsnitlige pointpris for en bonusnat vil efter justeringen stige fra 24.000 point pr. nat til lidt over 27.000 point pr. nat.

Nogle få hoteller vil det dog blive lidt billigere at booke en bonusnat på, så hvis du har planer om at bruge dine IHG point på bonusnætter, så er det en god idé at tjekke listen over de nye pointpriser, som introduceres fra 14. januar 2019. Stiger prisen på det hotel du har planlagt at bo på, så book nu og hvis du er så heldig at den falder, så vent til efter 124. januar 2019.

Du kan se hele listen over de justerede pointpriser på IHG hoteller på dette link.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here