Bekræftet: SAS øger kraftigt på USA flyvninger i juli måned

SAS A350 inden afgang på første flyvning til Chicago. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Flyene vender langsom tilbage i luften. Nu øger SAS kraftigt på flere USA-ruter fra juli måned.

Hidtil har SAS fløjet to gange pr. uge på ruterne fra København til Chicago og New York, men fra juli måned øger SAS kraftigt på disse to ruter.

Ifølge bookingsystemerne, så vil SAS øge til fem ugentlige afgange på begge disse ruter fra juli måned. Det samme bekræfter SAS nu i en pressemeddelelse, som de netop har udsendt.

Til Chicago vil der være afgange på mandage, onsdage, torsdage, fredage og søndage mens der til New York vil blive fløjet på mandage, torsdage, fredage, lørdage og søndage.

Udover de to ruter til Chicago og New York, så flyver SAS også på ruten mellem København og San Fransisco. I juli måned med to afgange pr. uge – på torsdage og søndage.

Ruterne til Newark og Chicago skal flyves med Airbus A330, mens ruten til San Fransisco flyves med et nyt Airbus A350-fly.

SAS bekræfter overfor FinalCall.travel, at de øger disse ruter kraftigt fra juli måned.

I juli vil SAS i tillæg til det allerede præsenterede juli-trafikprogram flyve til følgende syv destinationer fra København:

  • Chania
  • Olbia
  • Venedig
  • Pisa
  • Pula
  • Thessaloniki
  • Warszawa

Derudover øger SAS frekvensen på disse ruter fra København:

  • Athen
  • Malaga
  • Nice
  • Oslo
  • Reykjavik
  • Færøerne
  • Stockholm
  • Chicago
  • New York

 

 

Læs også: KLM øger antallet af flyvninger kraftigt i august

 

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here