Der er nu gået lidt over et år siden Singapore Airlines åbnede sin nye rute mellem Stockholm og Singapore, som har mellemlanding i Moskva. Ruten betjenes af en af de nyeste flytyper – en Airbus A350-900. Vi var med på en tur fra Stockholm i starten af juni og her kan du læse hvordan vi oplevede rejsen – og ikke mindst det korte stop-over i Moskva.
FinalCall.travel var inviteret af Singapore Airlines på denne tur. Alle meninger og holdninger er 100% journalistens egne.
Check-in
Singapore Airlines har sin egen skranke på Stockholm Arlanda og da jeg ankom var der helt tomt ved check-in – cirka halvanden time før afgang. Så check-in blev overstået på et øjeblik og jeg kunne begive mig mod sikkerhedskontrollen og videre mod loungen kort tid efter ankomst.

Efter sikkerhedskontrollen går man til F-delen af Terminal 5, hvor flyene som går til Non-Schengen-lande afgår fra. Det betyder også at man må igennem paskontrol. Her var der heller ingen kø.
Fra paskontrollen skal man op af en rulletrappe til afgangsområdet. F-delen i Terminal 5 er som den nye del på Oslo, hvor man kan benytte den til både indenrigs- og udenrigsafgange i de forskellige etager.
Læs også: Singapore Airlines indsætter Airbus A350 på ruten til København
Jeg fik mulighed for at teste Stockholm Arlanda Lounge, som er den lounge Singapore Airlines inviterer sine Business Class passagerer til. Læs denne anmeldelse her på FinalCall.travel snart.
Boarding
Boarding startede ca. 20 minutter før afgang og der blev boardet i grupper for at gøre det mest muligt effektivt.

Business Class fik lov at gå ombord først efterfulgt af Premium Economy og til sidst Economy Class, som var fordelt i grupper afhængig af hvor de sad i flyet.
Jeg spurgte om jeg måtte boarde et par minutter før alle andre, så jeg kunne tage nogle billeder af kabinen, hvilket blev indvilget. Her kan du se hvordan kabinen ser ud i dette nye Airbus A350-900.





Toiletterne på Business Class var måske en smule større end på Economy Class, men ikke meget. Til gengæld indeholder de mange amenities, som man ikke finder på Economy Class – og ikke mindst finder man mange ting som andre flyselskaber har i deres amenity kits. Amenity kit får man nemlig ikke hos Singapore Airlines, men man har adgang til de fleste af de ting, som man har brug for. Desuden findes der små engangs stofhåndklæder til at tørre hænderne i.



Jeg tog mig også en tur bagud i flyet for at se de andre kabiner. Først Singapore Airlines Premium Economy:


Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines Premium Economy
Economy Class kabinen er delt i to, og den har forskellige farver på sæderne. Sædeafstanden er rimelig i denne klasse, og passagerer jeg snakkede med efter ankomst var meget godt tilfredse med servicen og serveringen bagerst i flyet.
Konfigurationen i Economy Class er 3-3-3 og alle sæder har sit eget underholdningssystem med skærm i sædet foran.
På denne tur have jeg fået sæde 11K, hvilket er den første række på flyet. Fordelen ved første række er at den har noget bedre benplads og rummelighed end de andre sæder.
Så snart man har sat sig ned, så kommer personalet med varme klude og tilbud om lidt at drikke før afgang. Jeg valgte et glas af deres udemærkede Charles Heidsieck Champagne, som var en dejlig start på turen. Og jeg blev endda tilbudt påfyldningen inden afgang.

Derefter var der pushback og vi taxiede mod startbanen for at sætte kursen mod Moskva.

Flyveturen
Vi fik hurtig starttilladelse og var i luften kort tid efter, hvor vi kunne kigge ned på lufthavnen i Stockholm før vi brød igennem skyerne.

Så snart skiltet med sædebæltet blev slukket, så startede serveringen på denne knapt to timer lange flyvning fra Stockholm til Moskva. Jeg valgte endnu et glas af champagnen, som nu fik selskab af en skål med varme nødder.
Læs også: Verdens bedste Champagne hos Singapore Airlines

Menuen til Moskva bestod af to valg af relativt enkle retter.

Jeg valgte Ciabattaen og fortrød for såvidt ikke da jeg så hvor kedelig salaten, som blev serveret til passageren i nabosædet, så ud. Bordet blev dækket op med hvid dug. I modsætning til lidt længere flyvninger, så blev maden serveret på en bakke på denne korte flyvning.

Sandwichen smagte for såvidt fint, men skal jeg være lidt kritisk, så smagte den mest af karameliserede løg og ikke så meget af kød og ost. Grøntsagerne så kedelige ud som de lå der. Jeg undrede mig lidt over at de vine, som blev serveret ikke var de samme som var i vinkortet – med undtagelse af én italiensk rødvin.
Læs også: Singapore Airlines indsætter Airbus A350 på ruten til København
Servicen fra personalet var helt i top. De var serviceindstillede til fingerspidserne og var ofte forbi for at spørge om man ønskede noget mere. Jeg spurgte om de havde magasinet Business Traveller ombord – med det resultat at de kom tilbage med tre forskellige udgaver af bladet.
Efter serveringen var overstået, så var der ikke længe til landing i Moskva – og da vejret var fint og klart var så dejligt at sidde og kigge ud af vinduet. Altid fint at se hvordan russerne har det – det er jo ikke så ofte man er forbi her.


Transit i Moskva
Der er gået mange rygter om hvordan transit i Moskva er. Så jeg var lidt spændt på at se hvordan det ville forløbe. Fordelen ved at flyve Business Class er jo at man kommer hurtigt af flyet. For alle må stå af og tage alle egendele med. Derefter må man igennem en sikkerhedskontrol og paskontrol før man kommer tilbage til afgangshallen.

Jeg var overrasket over hvor mange folk der var i lufthavnen og på vej mod transit var der mange folk på vej i samme retning. Jeg var derfor bange for at køen ville være lang. Men det viste sig at de allerfleste var på vej ind i Rusland og derfor ikke skulle i transit.
Da jeg kom frem til sikkerhedskontrollen var der bare 3 personer foran mig i køen. Jeg havde måske forventet mig et ret strengt regime, men der tog jeg fejl.
Først stod der et par medarbejdere fra Singapore Airlines, som tjekkede at man havde boardingkort og for dem som rejste business class blev der udleveret en invitation til loungen.
Derefter var det igennem sikkerhedskontrollen, som havde en af de nye kropsscannere. Det var meget hyggelige og smilende russiske sikkerhedskontrollører som var her og det er jo ellers ikke en dagligdagsoplevelse for os som flyver meget. Kontrollen var meget effektiv og når man var igennem stod der et par fyre og tjekkede pas og boardingkort før man slap igennem til afgangshallen.
Læs også: Singapore Airlines indsætter Airbus A350 på ruten til København
Selvfølgelig hjalp det at være hurtigt ude af flyet. For dem som sad bagerst i flyet tog det nok lidt længere tid, men man kommer jo til kontrollen i forskelligt tempo og der var god fart på, så forhåbentligt tog det ikke alt for lang tid. Det er jo heller ikke alle på flyet som skal videre til Singapore – noget som gør at der ikke er så mange som skal igennem her.
Lounge i Moskva
Jeg var lidt spændt på loungen i Moskva da jeg ikke havde hørt så meget om den på forhånd. Men jeg blev positivt overrasket. Lokalet var stort og luftigt, men det som imponerede mest var at der var hele 7 varme retter og et godt udvalg af drikkevarer.




Boarding i Moskva
Jeg returnerede til gaten på det angivne tidspunkt for at finde ud af at boarding ikke var startet endnu. Så det blev til cirka 10 minutters ventetid før de gik igang.

Jeg havde samme sæde videre fra Moskva mod Singapore – en tur som skulle tage cirka 10 timer. Der blev igen serveret drikke før afgang og jeg valgte igen et glas champagne.
Men vi kom ikke længere end til pushback før kaptajnen meddelte over højtaleren at der var opstået et teknisk problem, som måtte fixes før vi kunne fortsætte rejsen.
Heldigvis har Singapore Airlines sin egen tekniker i Moskva, så snart efter gik døren op og en tekniker kom for at tjekke problemet.
Desværre tog det et par timer at fixe problemet og med døren åben, så blev det ganske koldt på række 1. Så det var bare at lægge sædet ned og tage dynen frem for at lægge sig til rette.
Jeg fik en lille lur, mens vi ventede på afgang – og imens var personalet rundt flere gange for at dele både drikkevarer og snacks ud. Der blev taget godt vare på os i ventetiden. Da flyet endeligt var raskmeldt, så blev forsinkelsen på cirka to timer – hvilket altså også betød ankomst til Singapore to timer senere end planlagt.
Læs også: Singapore Airlines indsætter Airbus A350 på ruten til København
Flyveturen til Singapore
Vel oppe i luften startede serveringen. Jeg valgte igen champagnen med de varme nødder. En varm klud blev også delt ud, så man kunne friske sig lidt op før bordet blev dækket til middagen.
Singapore Airlines tilbyder ikke “Book The Cook” ud af Stockholm eller Moskva, så det var at tage til takke med menuen, som tilbydes ombord. “Book The Cook” er en ordning, hvor flyselskabet tilbyder at du kan vælge din hovedret på forhånd – ud fra en langt større menu end ombord. En service som tilbydes på udvalgte destinationer.
Menuen så sådan ud:
Forretten var sådan set god nok, selvom jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor man blander rejer og parmaskinke.

Jeg fortsatte med Champagne til forretten, og der blev også serveret brød til. Jeg plejer altid at vælge hvidløgsbrødet som Singapore Airlines altid har på menuen. Det var lige så godt som det plejer.

Til hovedret valgte jeg retten med mørbrad af gris.

Kødet var nydeligt og mørt og rosenkålen passede fint til. Desværre var der kun ganske lidt sovs til og polentaen var knastør.
Jeg testede begge rødvinene som blev tilbudt og de var begge rigtig gode. Jeg hælder nok mest til den franske.


Derefter var det tid for dessert. Jeg valgte en russisk napoleonskage fremfor tiramisu is.

Kagen var god, men var lidt hård så det var nødvendig at bruge kniv og gaffel. Efter desserten var det tid til ost. Af en eller anden årsag serverer Singapore Airlines altid osten til sidst – og ikke de søde sager sidst, som ellers er mest normalt. Men de skal have et stort plus i bogen for at komme rundt med osten på en serveringsvogn og skære den op og anrette på tallerken foran dig.

Og sådan så det ud når det kom på tallerkenen. Velvilligt serveret med et godt glas portvin til.

Der blev også budt på kaffe og avec samt nogle dejlige chokolader til. Jeg bad om en cognac som var af typen Courvoiser XO samt et glas Tiger øl til.

Hvis man skulle blive sulten igen inden morgenmaden blev serveret, så var der en lille menu man frit kunne bestille fra:

Herefter var det tid til at få lidt søvn. Sædet lægges ned ved at ryggen vippes fremover og dermed får man en hel seng. Du får et godt tæppe og to puder. Jeg klarede fint at strække mig helt ud og faldt hurtigt i søvn.
Jeg sov så godt ombord, at jeg faktisk først vågnede 20 minutter før landing. Personalet sagde at de havde prøvet at vække mig til morgenmad, men at jeg sov som en sten. Med så kort tid til landing, så var der ikke tid til morgenmad nu, så jeg gik i stedet på toilettet for at friske mig lidt op før landing og skifte tøj. Da jeg kom tilbage havde personalet stillet en kold cola zero klar til mig.
For dem som var vågne til morgenmad, så menuen sådan ud:

Ankomst
Ankomsten blev forsinket som følge af problemerne i Moskva, så i stedet for at lande kl. 06.20 landede vi kl. 07.40. Så vi havde klaret at indhente en halv time af forsinkelsen.

Da vi kom ud af flyet havde Singapore Airlines opsat en lille pult, som skulle hjælpe folk med videreforbindelser med evt. ombookinger.

Selv skulle jeg videre ind til byen, så det var hurtigt gennem tolden og paskontrollen for at finde en taxa. Begge dele gik hurtigt og smertefrit.
Opsummering
Fordele:
+ Sædet er stort og privat og et af de bedste på markedet
+ Meget god kvalitet på skærmen og godt udvalg af film og tv-serier.
+ Meget god service fra personalet under hele turen. De var meget opmærksomme.
Ulemper:
– Toiletterne kunne godt være lidt større.
– Der manglede lidt på detaljerne på maden.
– Bordet kunne være lidt mere fleksibelt.
Læs også: Singapore Airlines indsætter Airbus A350 på ruten til København
FinalCall.travel var inviteret af Singapore Airlines på denne tur.