Det japanske flyselskab, All Nippon Airways (ANA) har nu meddelt, at de suspenderer 16 internationale ruter grundet Corona-restriktioner og karantænekrav.
ANA’s har besluttet at suspendere 16 internationale ruter, som de allerede flyver – eller havde planer om at åbne indenfor nærmeste fremtid. Flere af disse ruter var planlagt til at åbne i forbindelse med OL, som starter i juli 2021.
Det japanske flyselskab har offentliggjort deres sommer-ruteplan, som starter fra 28. marts 2021 og i den forbindelse siger det at indenrigsruter vil udgøre kernen i sommerens ruteplan. Flyselskabet siger at de “agressivt vil reorganisere deres netværk for at maksimere indtjeningen”
“Flyvninger vil primært blive foretaget med mindre fly for midlertidigt at downsize operationerne og reducere omkostninger” skriver ANA i en pressemeddelelse.
Star Alliance medlemmet siger at de i 2021 vil operere med 50% færre langrutefly i forhold til tidligere, mens brugen af mindre fly vil stige med 30%. ANA har tidligere meddelt at de vil pensionere hele deres flåde af 22 ældre Boeing 777-fly.
I flyselskabet sommerprogram er 10 internationale ruter fra Tokyo Narita blevet suspenderet, mens fem ruter, som var planlagt at starte fra Haneda, er blevet udskudt på ubestemt tid. En rute fra Osaka Kansai er blevet suspenderet.
Fra Narita er der tale om ruterne til Chennai, Düsseldorf, Jakarta, Mumbai, New York JFK, Perth, Phnom Penh, San Fransisco, Taipei og Vladivostok.
De planlagte ruter fra Haneda som rammes er til: Istanbul, Milano, Moskva, San José og Stockholm.
Ruterne fra Haneda til Bangkok, Los Angeles og Sydney vil fortsat blive fløjet, men med færre frekvenser end hidtil planlagt. Desuden suspenderer ANA ruten mellem Osaka og Hong Kong.
Flyselskabet siger dog i en pressemeddelelse, at de vil fortsætte med at overvåge situationen og kan tilpasse ruteprogrammet – både med flere eller færre flyvninger – afhængigt af efterspørgslen.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.