American Airlines afslutter samarbejde med Qatar Airways og Etihad Airlines

Foto: American Airlines

De tre store amerikanske flyselskaber, American Airlines, United Airlines og Delta Airlines, har længe været i en intensiv kamp imod selskaberne fra Mellemøsten, som de beskylder for at få ulovlig statsstøtte og skævvride konkurrencen. Nu tager American Airlines endnu et skridt og opsiger samarbejdet med to af disse selskaber.

I går aftes kunne American Airlines meddele, at de har opsagt de såkaldte codeshare aftaler med både Qatar Airways og Etihad Airlines.

Disse codeshare aftaler, at selskaberne kan sende passagerer videre til de andre selskabers fly. F.eks. ville passagerer, som ankommer med Qatar Airways til USA kunne forbinde til American Airlines. Dette er altså ikke længere muligt på en sammenhængende billet.

En talsmand fra American Airlines siger til Reuter, at beslutningen er en “forlængelse af deres uenighed om ulovlig statsstøtte, som disse selskaber modtager fra deres regeringer”.

Beslutningen kommer ligeledes kort tid efter, at Qatar Airways har udtalt at de ønsker at købe op til 10% af aktierne i American Airlines.

Både American Airlines og Qatar Airways er medlemmer i OneWorld Alliancen ligesom Qatar Airways ejer en del af IAG, der ejer bl.a. British Airways og Iberia i samme alliance.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here