AirBerlins bonusprogram – TopBonus – indgiver konkursbegæring

Det burde efterhånden være velkendt hos de fleste at AirBerlin er gået i betalingsstandsning og styrer mod konkurs. Vi har også skrevet at selskabets bonusprogram, TopBonus er solgt ud og drives som eget selskab, og da vi for et par dage siden skrev om “Det bør du vide om AirBerlin betalingsstandsningen”, gjorde vi det også klart at vi tror situationen for bonusprogrammet ser meget anstrengt ud.

I går har TopBonus indgivet konkursbegæring. Der var vel egentlig ikke andet at forvente efter deres eneste kunde gjorde det samme. Den seneste tid har det heller ikke været muligt at optjene bonuspoint eller bestille billetter for bonuspoint, og det ændrer sig selvfølgelig ikke nu.

TopBonus skriver i dag at de ikke havde andre muligheder end at melde sig konkurs som følge af situationen i AirBerlin. De skriver yderligere at det fortsat ikke er muligt at optjene eller bruge bonuspoint, men at medlemmerne fortsat har mulighed for at se sin profil og saldo.

De nævner dog ingenting om alle ens point vil blive slettet eller hvad der skal ske. FinalCall.travel vil følge situationen og vende tilbage med mere information når det foreligger.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here