Ændringer i Lufthansa Miles & More udskudt på ubestemt tid

Lufthansa Airbus A320. Foto: Cato M. Lien

Lufthansa varslede for et år siden, at de ville lave store ændringer i deres loyalitetsprogram Miles & More, som skulle træde i kraft fra 1. januar 2021. Nu har flyselskabet udskudt disse ændringer på ubestemt tid.

For lidt over et år siden kunne vi fortælle, at Lufthansa Miles & More ville introducere omfattende ændringer af deres bonusprogram fra starten af 2021. Det skete efter at loyalitetsprogrammet allerede i 2018 ændrede til en mere “revenue” baseret optjening.

Men nu har Corona-krisen fået Lufthansa-gruppen på andre tænker og dermed udskydes de kommende ændringer på ubestemt tid.

Her er oversigten over de ændringer, som Lufthansa oprindeligt havde planlagt skulle træde i kraft fra årsskiftet:

  • Ændringerne vil ske fra 1. januar 2021
  • Ændringerne handler primært om hvordan du optjener status
  • Et nyt pointsystem vil erstatte status og HON Circle Miles
  • Dem som er loyale mod Lufthansa-gruppen vil få flere fordele
  • Optjeningsperioden vil blive 1 år
  • Lifetime Frequent Traveller og Senator status vil blive en officiel fordel
  • Komplicerede dele af programmet vil blive fjernet
  • Optjeningen af award miles forbliver uændret

Tidligere i år meddelte Lufthansa, at de ville udskyde disse ændringer til starten af 2022, men nu er der altså kommet en ny udmelding fra flyselskabet, så ændringerne er udskudt på ubestemt tid.

Flyselskabet har ikke givet nogen indikation på hvornår ændringerne vil træde i kraft, men det bliver ihvertfald ikke i 2022.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here