Accor og Air France-KLM i tæt samarbejde

Det er ikke noget nyt, at flyselskaber og hoteller har et samarbejde om optjening af bonuspoint. Men det er rimeligt nyt, at optjeningen er knyttet tæt sammen til din omsætning på tværs af hotel- og flyindkøb. I et nyt samarbejde binder Accor Hotels og Air France-KLM deres loyalitetsprogrammer tættere sammen.

Med start fra 20. juni 2019, så kan medlemmer af Flying Blue og Le Club loyalitetsprogrammerne optjene point og miles på tværs af disse to programmer.

Samarbejdet er helt nyt i Europa og knytter altså de to hotel og flyprogrammer meget tættere sammen end vi har set hidtil.

Samarbejdet giver mulighed for at du kan optjene point hos Flying Blue når du bor på Accor hoteller i hele verden. Og ligeledes kan du optjene Accor points når du rejser med Air France-KLM flyafgange.

Hver gang en kunde rejser på en flyvning, som er opereret af Air France eller KLM eller sover en nat på et Accor Hotel, så kan de i fremtiden optjene både Flying Blue og Accor point.

For at udnytte denne nye mulighed, så skal man “linke” sine konti hos  www.flyingblue.com og Le Club AccorHotels.

Efter registrering her, så vil man automatisk optjene Flying Blue Miles og Le Club point når man flyver med Air France-KLM eller bor hos Accor Hotels.

Du vil optjene følgende point:

0,5 point pr. euro brugt på flyvninger optjenes hos Le Club
1 mile pr. euro brugt på hoteller optjenes hos Flying Blue

Det vil også være muligt at overføre point mellem de to programmer.

Her vil “kursen” være:

4.000 Flying Blue Miles = 1.000 Rewards point
2.000 Rewards point = 1.000 Flying Blue Miles

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here