A380 overlever lidt endnu: Emirates bestiller op til 36 nye Superjumboer

Emirates har indsat deres store Airbus A380 fra København til Dubai.

Fremtiden for verdens største passagerfly, Airbus A380, har længe været usikkert. Flyet blev aldrig så stor en succes som Airbus havde håbet på og hvis ikke der snart kom ordrer i bogen, så ville fremtiden se sort ud for Superjumboen. Men nu lader det til at den skal produceres et stykke tid endnu.

I alt har Airbus produceret 222 eksemplarer af Airbus A380 og leveret dem til 13 flyselskaber – hvor Emirates uden sammeligning er den største og vigtigste kunde med over 100 af disse fly i flåden. Emirates fik leveret fly nummer 100 i efteråret 2017.

 

Fremtiden truet for A380

Fremtiden har ikke set lys ud for Airbus største fly. Emirates har været tilbageholdende med at bestille flere – og det samme gælder øvrige selskaber med mindre flåder. Trenden i flybranchen er gået mere på at have lidt mindre fly og flere frekvenser.

Derfor har Airbus også tidligere meldt ud at fremtiden var usikker for flyet. Det afhang mere eller mindre af om Emirates ville bestille flere.

Flyet sikret lidt endnu

Med dagens udmelding fra Emirates og Airbus, så er fremtiden for Airbus A380 sikret lidt endnu. Emirates har nemlig bestilt 20 nye eksemplarer af flyet plus en option på yderligere 16. Så potentielt 36 nye fly. Værdien af denne ordre er 16 mia. dollars ifølge Airbus listepriser. Emirates har helt sikkert fået en klækkelig rabat for at sikre produktionen af dette fly en stund endnu.

Emirates nye bar på Airbus A380

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here