80 års fødselsdagsrejser med SAS

SAS fejrer selskabets firsårs fødselsdag med tre jubilæums rejser, der kun kan betales med EuroBonus point. Rejserne skal bestilles senest 14. juni.

SAS skal naturligvis fejre sin firsårs fødselsdag med manér. Det gør selskabet med at invitere medlemmerne af EuroBonus på en jubilæumsflyvning til Madeira. SAS udbyder tre ture. Hver af dem varer en uge. Og både udrejsen og hjemrejsen foregår på en tirsdag. Billetter til disse jubilæumsture kan kun betales med EuroBonus point.

Jubilæumsturene er måske også en måde at markedsføre SAS-ruterne til Madeira. For hver tirsdag flyver selskabet fra både København og Stockholm til den portugisiske ferieø i Atlanterhavet. Og det er udvalgte afgange, der nu er reserveret til kun at kunne reserveres med EuroBonus point.

Betingelserne

Du kan rejse fra/til de skandinaviske hovedstæder på 3 forskellige datoer.

  • Stockholm: Udrejse 24. november, retur 1. december
  • København: Udrejse 1. december, retur 8. december
  • Oslo (via København): Udrejse 8. december, retur (også via København) 15 December

En enkeltbillet koster 15.000 EuroBonus point på økonomiklasse og 35.000 bonuspoint på Business Class. Børn i alderen 2 – 11 år får rejsen til halv pris, hvis de følges med voksne.

Medlemmer med “Fly Premium Status” på deres EuroBonus Premium MasterCard kan få billetter på Business Class til prisen på en økonomiklasse billet.

Rejserne skal bestilles senest 14. juni.

Vi kan ikke komme hjem til København

Der er stadig bonus billetter fra København til Madeira d. 1. december. Og skulle det direkte fly fra København med afgang kl. 10.05 være udsolgt, kan du også få en billet til samme pris via Stockholm. Du skal dog stå lidt tidligere op, for flyet fra København til den svenske hovedstad letter allerede kl. 7.00.

Det kniber dog med at få en billet tilbage til København d. 8. december. Den eneste mulighed med SAS koster over 150.000 bonuspoint for en billet på Business Class. Det tyder på, at der er en fejl i booking systemet.

Men der er dog mange andre muligheder for at komme hjem til København. Dem må du dog betale for. Norwegian har direkte afgange hver lørdag. Andre selskaber som eksempelvis TAP Air Portugal og Lufthansa har fly, hvor du må mellemlande på hjemrejsen. Dér er afgange hver dag. Og rejser du med TAP, kan du optjene EuroBonus point som et plaster på såret.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here