I morgen, 20, april 2025, kan Københavns Lufthavn fejre 100 års fødselsdag. Det bliver naturligvis markeret på forskellige måder i lufthavnen. Så hvis du skal flyve ud fra København på dagen, skulle du måske tage lidt tidligere hjemmefra, så du kan deltage i fødselsdagsfesten.
Vi har tidligere skrevet om Københavns Lufthavns 100 års dag i denne artiklen. Men nu er dagen kommet. Lufthavnen byder derfor på underholdning og smagsprøver i løbet af dagen.
Musik

Fra kl. 12 og et par timer frem sørger Amanda Wium og Gustav Wolter for stemningsfuld livemusik. Men du skal have billet med et fly fra lufthavnen, for du kan først møde dem efter Security og TAX FREE. Så har du til gengæld også mulighed for at blive sendt godt afsted på rejsen.
Amanda Wium er 33 år og har spillet alt fra de største scener i landet til de velkendte små spillesteder med en række danske kunstnere heriblandt: Burhan G, Marie Key, Pil, Fallulah, Drew Sycamore, Nicklas Sahl, Alexander Oscar, Pauline, Michelsen/Bramsen, Katinka Band, Nabiha m.fl.
Gustav Wolter er en 34 årig dansk sanger og guitarist, der bl.a. har spillet hovedrollen Benny i musicalen “Midt om Natten”. Desuden har han bl.a. været korsanger for Christopher
Smagsprøver
Der er naturligvis smagsprøver i Københavns Lufthavn. Du kan fange ladcyklen foran den store TAX FREE-butik, og få et stykke chokolade fra Summerbird. Eller kig ind i Nordic Gastronomy, Lakrids by Bülow og TAX FREE-butikken, der uddeler lækre delikatesser i løbet af hele dagen – smag på alt fra flødeboller til kaviar og bobler.
Lufthavnen glæder sig til at fejre dagen med dig.
Rabat i Tax Free
Husk også, at det er sidste dag for at få 10% rabat på online bestillinger i Tax Free, som vi skrev om i denne artikel. Et tilbud, du kan bruge, hvis taxfree er billigere end indkøb andre steder.








