17,3 millioner fløj fra Danmark i 2016

Foto: John Paul Solis - Public Domain

Hver dansker mellem 0 og 100 år rejste med fly ud af landet mindst tre gange sidste år.

Det må man kunne konkludere af de nye tal fra Danmarks Statistik. De viser nemlig, at 17,3 millioner flypassagerer rejste nemlig fra de danske lufthavne i 2016.

Det er flere end nogensinde før og må vel i teorien også betyde, at der er kommet en del flere danske Frequent Flyers i det seneste år.

flyrejsende-fra-danmark-2016-2Ifølge den nye statistik rejste 1,4 millioner flere mennesker med fly ud af Danmark i 2016 som i året inden. Det svarer til en vækst på otte procent.

Langt de fleste afrejser med fly foregik fra Københavns Lufthavn – mere præcist 14,5 mio. Det er 1,2 mio. flere end i 2015 eller en fremgang på ni pct.

I Billund Lufthavn steg antallet af passagerer med 94.000 eller seks pct. Aarhus Lufthavn havde 9.000 flere flyrejsende eller et plus på fem pct, mens Aalborg Lufthavn måtte nøjes med en vækst på tre pct eller ca. 25.000 passagerer.

Særlig meget rejselyst havde de mennesker, der fløj på internationale flyruter. Det betød 1,2 mio. ekstra passagerer i fly ud af Danmark eller 10 pct. flere end året før. Den nationale flytrafik steg med fem pct. eller 95.000 rejsende.

Charter rejser og taxi flyvninger oplevede til gengæld ikke den store stigning sidste år. Et plus på to pct. eller 31.000 flere passagerer.

Københavns Lufthavn dominerer ikke uventet, når det gælder flyrejser til udlandet. Her noterede lufthavnen på Amager en fremgang på 1,1 millioner passagerer i 2016 – eller 10 pct. flere end i året før.

Billund havde 95.000 flere udenlands rejsende (+10 pct), Aarhus Lufthavn 14.000 flere (+22 pct) og Aalborg 24.000 flere (+12 pct).

Til sammenligning rejste 12,3 mio. passagerer fra Stockholm Arlandai 2016, hvilket er en stigning på syv pct. i forhold til året før. I 2016 rejste 16 mio. passagerer fra Oslo Gardemoen – en fremgang på seks pct. i forhold til 2015.

 

Denne artikel er fra vores søstermedie, Trendsandtravel.dk – der skriver om trends, gadgets og rejser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here