Indtil 31. marts 2025 kan du købe Interrail Pass med 15% rabat. Billetterne kan være gyldige i perioder på op til 11 måneder efter købstidspunktet.
Hvis du eller børnene gerne vil prøve at rejse på ferie med europas jernbaner, så skal du måske overveje at købe et Interrail Pass, som billetterne nu hedder. Du kan købe billetterne her eller på togstationerne i København, Aarhus og Odense.
Kort om Interrail
Der er efterhånden mange forskellige Interrail Pass. Vi kan få dem for forskellige perioder:
- 2 uger
- 3 uger
- 1 måned
- 2 måneder
- 3 måneder
Du kan få billetter, der gælder for nogle dage i denne periode – eller hele perioden.
Det er muligt at købe billetter, der kun gælder for et enkelt land – eller for alle 33 lande, der er med i ordningen.
Du kan vælge, om du vil rejse på 1. eller 2. klasse.
Så er der naturligvis rabat til unge (12 – 27 år) og seniorer, der er fyldt 60 år. Børn under 12 rejser gratis, hvis de følges med en voksen.
Hvis du vil være sikker på at sidde ned, så skal du bestille pladsbilletter til dine togrejser
Du finder alle oplysninger hos DSB.
Er det et godt køb?
Ja, det afhænger af alternativet. Men interrail kan naturligvis kun anbefales til dem, der vil have fleksibilitet og bruge ferien på at rejse rundt og besøge forskellige destinationer. Med andre ord, så er det en god rejseform for dem, der lader vejrudsigten være bestemmende for rejsemålet. For hvis du ikke vil have fleksibiliteten og gerne opholde dig i længere periode det samme sted, så vil det formentlig være billigere at købe en almindelig togbillet eller rejse med et lavpris flyselskab.
I mange lande tilbydes også billige togbilletter, der ligne de “orange” billetter, vi kender fra Danmark. Så hvis du planlægger i god tid, kan du måske får de rabatterede billetter billigere end Interrailkortet.
Jeg mødte nogle studerende, der havde været på interrail på Balkan. De kunne fortælle, at de dér fandt ud af, at det både var hurtigere og billigere at rejse med bus: Flixbus er et af de selskaber, der tilbyder billige fjernbusser. Og ja, fjernbussen er naturligvis hurtigere end bumletoget.
De kunne også fortælle, at på eksempelvis højhastigheds- og nattog skal der betales ekstra. Dertil kommer, at pladsbilletten koster. Så hele rejsen er ikke betalt, når billetten er købt.
Hvornår kommer det næste tilbud?
I december havde DSB også tilbud på Interrail Pass. Dengang var rabatten hele 25%. Det er derfor ingen grund til at købe en billet nu, der først skal bruges om 8 måneder. Der kommer sikkert en ny kampagne med rabatter inden den tid.
Og du har stadig helt frem til 31 marts kl. 10 til at beslutte dig. Der er ingen risiko for, at der bliver udsolgt inden den tid.
Artiklen er baseret på et information på DSBs hjemmeside.








